23948sdkhjf

Selvkørende biler kan forebygge trafikulykker

Op mod 94 procent af trafikulykkerne involverer menneskelig adfærd og fejl

En analyse fra Vejdirektoratet tyder på, at mindst 15 og op til 30 procent af de seneste års dødsulykker i trafikken i Danmark sandsynligvis kunne have været undgået, hvis alle biler var selvkørende på det niveau, som de nyeste modeller er i dag.

- Sikkerhedsteknologi og selvkørende biler skal være med til at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken. For i takt med, at teknologien bliver bedre og målrettes forbedret trafiksikkerhed, vil det blive mere sikkert at køre bil og at færdes i trafikken som blød trafikant. Det er en udvikling, som vi skal være åbne overfor, siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) i en pressemeddelelse.

Minimere menneskelig faktor
Op mod 94 procent af trafikulykkerne involverer menneskelig adfærd og fejl. Bilisterne kører for stærkt, er uopmærksomme eller har drukket alkohol. Hvert år koster det liv og tilskadekomne på vejene, og i den forbindelse spiller udbredelse af sikkerhedsteknologi i bilerne en afgørende rolle.

- Netop fordi menneskelige fejl fylder så overvældende meget i ulykkesstatistikkerne, er det oplagt, at vi arbejder på at minimere den menneskelige faktor i ulykkerne. Selvkørende biler og ny sikkerhedsteknologi kan være med til at vende udviklingen og forebygge mange trafikulykker, siger adm. direktør for Rådet for Sikker Trafik, Mogens Kjærgaard Møller

Igennem årene har man i Danmark reduceret antallet af trafikdræbte og - skadede ved målrettede initiativer på flere fronter.

Eksempelvis er vejene gjort mere sikre, politiets kontrol er blevet mere effektiv, og der er stillet større tekniske krav til køretøjerne.
brahe

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125