23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Frivillige aftaler er vejen frem

Det mener Licitationen, Byggeriets Dagblad

Region Syddanmark, Odense Kommune og en række private aktører er blevet enige om, at mindst seks procent af dem, som som bygger det kommende universitetshospital Nyt OUH i Odense skal være lærlinge eller praktikanter.

Byggeriet bliver et af de største sygehusbyggerier herhjemme, og det sikrer dermed kommende lærlinge inden for bygge- og anlægsfagene værdifuld viden og erfaring i løbet af deres uddannelse.

Der er allerede et krav om, at statslige byggerier stiller krav om uddannelses- og praktikaftaler i forbindelse med relevante udbud. Og regioner og kommuner er også omfattet af det såkaldte "følg eller forklar"-princip, hvor de skal forklare, hvorfor de i givet ikke har stillet krav om praktikpladser i relevante udbud.

Så at Region Syddanmark nu indgår aftalen er vel meget naturligt. Men når det er sagt, er det kun godt, at et så stort byggeri sikrer flere praktikpladser. Det er almindelig kendt, at særligt de mindre virksomheder inden for bygge og anlæg er godt til at oprette praktikpladser, mens de større i forhold til deres medarbejderantal måske halter lidt efter. Og da det nok primært vil være de større, som kommer ind på sygehusbyggerierne, kan det forhåbentlig få dem til at tage flere lærlinge.

Debatten om disse sociale klausuler har raset i en del år og alt afhængig, hvem man spørger, er der både fordele og ulemper. Det bedste ville jo være, at langt flere bygherrer - også private - af frivillighedens vej selv stillede krav om et vist antal lærlinge.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094