23948sdkhjf

Folketinget siger ja til omfartsvej i Haderup

Anlægsloven til den 7,5 km lange omfartsvej i Midtjylland er vedtaget. Nu indleder Vejdirektoratet arbejdet

Folketinget vedtog i starten af april anlægsloven til en 7,5 km lang omfartsvej vest om Haderup i Midtjylland. Samtidig bevilgede Folketinget 287 mio. kroner til projektet.

Vejen udformes som en såkaldt 2+1-vej, hvor der skiftevis er to spor i hver retning. Det giver en forbedring af fremkommeligheden og trafiksikkerheden på ruten, da det eksempelvis bliver mere sikkert at foretage overhalinger.

Tidsplanen
2017-2018: Detailprojektering.
2018: Besigtigelse og ekspropriation
2018-2020: Anlægsarbejde
2020: Forventet åbning i efteråret
2021: Færdiggørelsesarbejder
Kilde: Vejdirektoratet

Vejdirektoratet indleder nu arbejdet med anlæggelsen af den kommende vej. Det sker med et informationsmøde om vejprojektets betydning for lokalområdet og de nærmeste naboer, fortæller projektleder fra Vejdirektoratet John Kjærsgaard.

Åbner i 2020
- Alle er meget velkomne til mødet, hvor vores fokus bliver at fortælle Haderup-borgerne præcist, hvad det er for et vejprojekt, der nu er besluttet. Man kan sige, at perioden med diskussioner om forskellige linjeføringer nu er slut. Politikerne har besluttet et vejprojekt, som vi skal bygge, og det er det, vi vil præsentere for borgerne, siger John Kjærsgaard i en pressemeddelelse.

Vejen skal forbedre fremkommeligheden for trafikanterne på rute 34 mellem Skive og Herning.

Den vil også forbedre situationen for trafikken mellem Holstebro og Viborg på Rute 16, da krydsningen mellem de to ruter nord for Haderup forbedres.

Samtidig vil omfartsvejen aflaste Haderup for den tunge, gennemkørende trafik, der kører mellem Skive og motorvejsnettet ved Herning.

Efter planen åbner Haderup Omfartsvej i efteråret 2020.

Informationsmødet
Alle borgere, der kommer i direkte berøring med vejprojektet, hvis de for eksempel skal afstå jord til vejen, er blevet inviteret til mødet via brev fra Vejdirektoratet. Men mødet er åbent for alle interesserede.

På mødet vil Vejdirektoratet præsentere projektets udformning, de kommende forundersøgelser og tidsplanen for byggeriet.

Desuden vil Vejdirektoratet fortælle, hvordan man som nabo til projektet eller som interesseret borger kan følge med i projektets tilblivelse.

Mødet finder sted onsdag den 14. juni 2017 kl. 19.00 – 21.00 på Haderup Kultur- og Idrætscenter i Haderup.
Kilde: Vejdirektoratet

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.345