23948sdkhjf

Byggepladsaktion gav 116 påbud

Byggepladsaktion afslørede, at der stadig er mange byggepladser, hvor de ikke har styr på sikkerheden

Arbejdstilsynet holdt i torsdags endnu en af sine landsdækkende byggepladsaktioner, og det største problem på byggepladserne var risikoen for at falde ned fra eksempelvis stilladser, tage eller stiger.

57 byggepladser blev tilset, hvilket resulterede i 116 strakspåbud og forbud.

- 45 reaktioner ud 116 på grund af nedstyrtningsfare, hvor otte af dem er så grove, at vi overvejer om de skal have en bøde - det er bare ikke godt nok. Mange kender reglerne og ved godt, hvordan man skal sikre mod nedstyrtning. Så det er temmelig svært at forstå, hvorfor man ikke iagttager reglerne, og at vi gang på gang må til tasterne og sende påbud til virksomhederne, siger tilsynschef i Arbejdstilsynet inden for bygge og anlæg Lene Teilberg i en pressemeddelelse.

Snubleulykker
Et andet kendt arbejdsmiljøproblem på byggepladserne er de alt for mange risici for at falde og snuble, for eksempel på ujævne eller hullede adgangsveje eller i rod og affald. På aktionen i torsdags blev der givet 16 strakspåbud inden for den kategori.

Ulykker ved fald og snublen er blandt de fem mest udbredte arbejdsulykker i byggebranchen og giver tit langt sygefravær. Det kan let forebygges ved at have gode adgangsveje, der uanset vejret er bæredygtige, der er ryddet for byggematerialer.

Netop ryddelighed var en af de positive historier på aktionen. På aktionsdagen genbesøgte Arbejdstilsynet en byggeplads, der tidligere har fået flere påbud og som på grund af påbuddene besluttede at gøre noget ved arbejdsmiljøet på byggepladsen.

- Der er ofte interessekonflikt, når virksomheden, der skal opføre byggeriet, både er ansvarlig for byggeri og arbejdsmiljø. Men da Arbejdstilsynet gav et påbud, mens bygherre var til stede - besluttede bygherre efter en kortere lukning af pladsen i samråd med hovedentreprenøren at sætte et ekstra fokus på arbejdsmiljøet. Det betød, at der blev ansat eksterne arbejdsmiljøkoordinatorer og ryddet grundigt op på byggepladsen. Det har ved Arbejdstilsynets besøg i torsdags givet tydelige arbejdsmiljømæssige forbedringer på pladsen, hvor der er ryddet op, adgangsvejene er forbedrede og de forhold, som tidligere er blevet påpeget er blevet håndteret, fortæller tilsynschef Tilsynscenter Øst Charlotte Hougaard Juhl i pressemeddelelsen. brahe

Det blev resultatet af aktionen

På de 42 byggepladser, hvor der blev afgivet reaktioner, blev der afgivet i alt 116 strakspåbud og forbud = 2,8 i gennemsnit pr. byggeplads.
På 15 af de 57 byggepladser var forholdene så gode, at der ikke blev afgivet reaktioner.
På de 42 byggepladser, blev der afgivet 106 strakspåbud om andre alvorlige forhold for eksempel farlig brug af maskiner, fare for eksponering af kræftfremkaldende stoffer m.v.
Kilde: Arbejdstilsynet
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.111