23948sdkhjf

El-entreprenør er uddannet i sikringsanlæg

El-Strøm har stået for den indvendige el-entreprise på Brøndbyparken. Virksomheden har lavet nye elinstallationer med LED belysning i de nye bad- og toiletområder. El-Strøm har også installeret røgalarmer i alle boliger, og leverer desuden nye forsyninger, eltavler og målere samt hårde hvidevarer til ældreboligerne. El- Strøm har ligeledes installeret nye LED lamper i opgangene og foran elevatorer med bevægelsessensorer og daglysstyring. Virksomheden har også varetaget installationer til ventilationssystemer og montering af røgventilation i alle opgange og meget mere.

Brøndbyparken har fået nyt nøglefrit adgangssystem (ADK) med nøglebrikker, som bygges sammen med et nyt dørtelefonanlæg. El-Strøm har leveret begge dele, dørtelefonen er et Siedle-anlæg og adgangskontrolsystemet er et Salto-anlæg. Der kommer et nyt tableau ved indgangsdøren og alle lejlighederne får ny dørtelefon.

 - Adgangskontrolsystemet er et mere smidig og fleksibelt system. Der kan eksempelvis gives individuel adgang til boligselskabets fælleshus i en weekend, ved at et kort aktiveres og deaktiveres igen, når lejeperioden udløber. På den måde skal der ikke udleveres og inddrives nøgler, og der spares tid på administration. Hvis en brik bliver væk, kan den på samme måde deaktiveres, i stedet for at alle låse skal skiftes som i gamle dage, siger Flemming Tvernø fra El-Strøm.

Sikringsanlæg er én af El-Strøms spidskompencer. El-Strøms medarbejdere er uddannede i at arbejde med anlæg fra Siedle, hvor virksomheden også er kompetencepartner. El-Strøms folk har derfor nogle helt særlige kompetencer inden for dette område.

 - Vi samarbejder med Siedle, og vores folk er uddannede i Siedle-anlæg, så vi har meget store kompetencer inden for det her område. Vi laver generelt meget inden for Videoovervågning (ITV), adgangskontrol (ADK) og dørtelefonanlæg, og det er her nogle af vores absolutte spidskompetencer ligger, siger Flemming Tvernø.

Brøndbyparken har på mange måder været en standardopgave for El-Strøm, som har både erfaring, medarbejdere og materiel til at kunne løfte opgaven, og det har været en god oplevelse at være med på projektet.

 - Der har været et super godt samarbejde mellem de engagerede entreprenører på projektet. Alle har været gode til at hjælpe hinanden, så der ikke blev for meget spildtid. Det har været en god oplevelse hele vejen igennem, slutter Flemming Tvernø.

EL -Strøm har kompetencer inden for:

  • Almindelige elinstallationer
  • Højspændingsinstallationer
  • Vedligehold af maskiner og pumper
  • Nødstrømsanlæg
  • PDS- og fiberkabling
  • Sikringsinstallationer og meget mere
  • Blev etableret i 1949
  • Beskæftiger 35 medarbejdere
  • findes på www.el-stroem.dk
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094