23948sdkhjf

Erfaren entreprenør sætter beboeren i centrum

N.H. Hansen & Søn A/S, i daglig tale N.H.H, er i fuld gang med renoveringen af Brøndbyparken. Den erfarne entreprenør udskifter vinduer og døre, udfører sanering, rykker altanpartier ud, og lægger nye gulve og montere lofter. I elleve af de 22 blokke som skal renoveres skal N.H.H også lave nye badeværelser med nye indbyggede skabe, øvrigt inventar og meget mere.

Otte af opgangene skal omdannes til ældreboliger. Her står N.H.H for at lave opgangene ældrevenlige, og opfører blandt andet en elevatorskakt, nye gulve, køkkener og døre både indvendig og udvendig samt 162 nye ovenlysvinduer.

Der er meget, der skal laves, men hos N.H.H er man vant til at varetage store projekter. En af udfordringerne ved at være med på denne type byggerier er, at boligerne stadig er beboede under renoveringen. N.H.H kender dog alt til de udfordringeret kan give, og har en løbende dialog med medarbejderne om, hvordan man begår sig på byggepladsen.

 - Vi har hele tiden beboeren i centrum. Vi sørger for altid at rydde op efter os til fyraften, inden vi tager hjem. Samtidig hjælper vi gerne beboerne med at flytte på nogle af deres ting, hvis det kniber for dem at gøre det selv. Man skal huske, at det er en arbejdsplads for os, men det er hjem for dem, siger Holger Sørensen, byggeleder hos N.H.H.

N.H.H er en stor virksomhed med egen produktion, og kan sagtens stille an med mænd og materiel til en opgave som Brøndbyparken.

 - Vi skal ikke ud og låne mænd eller materiel til opgaven. Alt vores arbejde er 100 procent udført af vores egne folk, det er dansk og veluddannet arbejdskraft, siger Holger Sørensen.

Holger Sørensen er selv til stede på byggepladsen, hvor virksomheden har stillet et lille projektkontor op. På den måde kan medarbejdere og beboer gå direkte til byggelederen, hvis der opstår problemer. Det giver korte beslutningsprocesser, hvilket er vigtigt for N.H.H.

 - På et projekt som det her, er det vigtigt at være til stede on-site. Det går ikke, at når klokken slår tre, så er folk taget hjem, og så står der en beboer, der ikke har fået vinduer i. Tilstedeværelsen er med til at sikre en professionel og lige behandling af alle. Det vi åbner, det lukker vi igen, siger Holger Sørensen

N.H. Hansen &Søn A/S

  • Grundlagt som tømrer- og snedkervirksomhed i 1909
  • H. Hansen & Søn A/S har 120 til 150 ansatte
  • Årlig omsætning ca. 250 millioner
  • NHH udfører total, hoved og fagentrepriser
  • Læs mere på www.nhh.dk
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078