23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Chefskifter får Zacho-Lind til at træde på bremsen

Anlægsentreprenøren skruede ned for aktiviteten i 2016 på grund af udskiftninger i ledelsen.

I oktober indtrådte Lars Klitmøller Christensen som ny direktør i Zacho-Lind A/S, da tidligere direktør Alex Christensen ufrivilligt måtte trække sig tilbage med sygdom. Desuden har entreprenørvirksomheden brugt tid på at finde en ny økonomichef samt to ledere lidt længere nede i hierarkiet som erstatning for personer, der havde nået pensionsalderen.

Og derfor valgte Zacho-Lind, der har hovedsæde i Ishøj, at træde på bremsen i 2016, og omsætningen er faldet en smule.

- Vi har været påvirkede af, at der skulle sættes ressourcer af til at finde en erstatning for Alex (Christensen, red.), der desværre måtte forlade direktionen ufrivilligt, og tre andre, der gik på pension. Det har taget tid at bygge organisationen op igen, siger direktør Poul Lauritzen til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Status quo i 2017
Zacho-Lind oplyser ikke omsætning, men Poul Lauritzen fortæller, at den er faldet.

- Man skal dog huske, at vi slog omsætningsrekord i 2015, og taget ændringerne i organisationen i betragtning er vi tilfredse med regnskabet. Vi fastholder en overskudsgrad på cirka fem procent, siger han.

Poul Lauritzen sidder på den største ejerandel i Zacho-Lind og deler desuden direktørtitlen sammen med den nye mand, Lars Klitmøller Christensen.

Zacho-Lind udfører forskellige former for anlægsopgaver på Sjælland og øerne. I 2016 færdiggjorde den sjællandske anlægsentreprenør blandt andet en renoveringsopgave på Sankt Annæ Plads i København, der gav en omsætning på omkring 70 mio. kroner.

Poul Lauritzen fortæller, at Zacho-Lind er kommet godt ind i 2017 og har en pæn ordrebeholdning. Forventningen er dog fortsat, at top- og bundlinje kommer til at ligne 2016-regnskabet, når indeværende år er omme.

- Vi er i gang med at ruste organisationen til at være mere fremtidssikret. Det gjorde vi i 2015 og 2016 og fortsætter med det i år, siger direktøren, der ikke ønsker at uddybe detaljerne i organisationsændringerne.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078