23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Dyre voldgiftssager koster i Barslund-regnskab

To voldgiftssager kostede et stort millionbeløb, som sætter sine spor i 2016-regnskabet.

2016 levede egentlig op til forventningerne hos anlægsentreprenøren Barslund A/S. Hvis ikke det lige havde været for to voldgiftssager, der udspringer af en opgave på et nyt psykiatrisygehus i Slagelse, hvor Barslund var underentreprenør.

- Vi er egentlig ganske godt tilfredse med regnskabet, når man ser bort fra voldgifterne. Vi øger omsætningen, og der er fremgang på bruttoresultatet. Desværre har vi haft udgifter på 20-25 mio. kroner til voldgifterne, som trækker ned i resultatet, siger adm. direktør Thomas Barslund til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Barslund fik juridisk medhold i voldgiften, men forløbet ender alligevel med at være en stor underskudsforretning.

I årsrapporten kan man læse, at der har været anvendt "store interne ressourcer samt advokatomkostninger" på de to sager.

Lægger man tabet fra sagerne på 20-25 mio. kroner oveni resultatet fra det nye regnskab lander bundlinjen på 2015-niveau, og det var også forventningen, inden Barslund tog hul på 2016.

Og 2017 fortsætter i samme spor.
Barslund forventer fortsat vækst i omsætningen, mens indtjeningen efter planen igen skal lande på niveauet fra 2015.

- Vi kan ikke bevæge os uden for de rammer, som markedet sætter, og i øjeblikket går det tilbage med de statslige anlægsinvesteringer. Der er mere gang i kommunerne, men det nuværende marked giver ikke mulighed for en voldsom vækst, siger Thomas Barslund.

Ny underdirektør fra april
Med virkning fra 1. april fratrådte virksomhedens to divisionsdirektører for afdelingerne på Jylland og Sjælland, Anette Storm og Benny Ebbe Jørgensen. Samtidig blev projektleder Martin Juhl forfremmet til underdirektør. Thomas Barslund ønsker ikke at uddybe organisationsændringen.

Den jyske division har kontor i Viby ved Aarhus, mens hovedkontoret ligger i Kvistgård på Nordsjælland.

I 2016 færdiggjorde Barslund blandt andet projekter på Køge Bugt-motorvejen og Silkeborg-motorvejen. Blandt de vundne licitationer i 2017 er store opgaver på Ringsted-Femern Banen og Holstebromotorvejen.

Barslund A/S er langt den største virksomhed i koncernen Barslund Group A/S, der omfatter flere helt eller delvist ejede bygge- og anlægsvirksomheder i Danmark og Sverige. Koncernen har ikke aflagt regnskab for 2016 endnu. I 2015 lød omsætningen på 1,3 mia. kroner.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.097