23948sdkhjf

Arbejdet skulle kunne leve op til en akustikers krav

Guldfeldt Nielsen A/S har haft to af tre tømrerentrepriser på ODEON. Entreprisen har været en blanding af helt almindeligt tømrerarbejde og specialdesignede lydkonstruktioner, hvis montering blev kontrolleret hver uge af en akustiker.

Vi indledte med at udføre alt det indvendige tømrerarbejde på de 42 ungdomsboliger, der er opført i forbindelse med ODEON. I Kiwi-butikken, der er indrettet i et hjørne af stueplan, har vi monteret gipsvægge, systemlofter samt indvendige døre, fortæller adm. direktør i S. Guldfeldt Nielsen A/S, Kim Aage Nielsen Birkerød.

Næste fase blev noget mere avanceret. Blandt andet har Musikkonservatoriet 14 rum, som er tilpasset de enkelte musikinstrumenter. Her varierer væggenes og lofternes overflader i blødhed.

- Vi har på vores værksted specialfremstillet 377 akustikkassetter, som har forskellige overflader og indhold. De er blevet monteret på forskellig vis i Musikkonservatoriets øvelokaler alt efter hvilket instrument, der skal spilles på i lokalet. Lofterne er ophængt i specielle lydfjederbeslag, der er monteret mellem betondækket og skinnesystemet for at sikre, at lyden holdes i rummet. I alle de rum, hvor der spilles musik, er væggene, der består af en betonvæg med gips på hver side, skæve for at kunne styre lyden.

I koncertsalen er der monteret gipsvægge og -lofter i en hel speciel lydkonstruktion, som består af basabsorbenter monteret direkte på betondæk samt reflektorer bestående af store valsede gipsflåder, der hænger ned fra betondækket i forskellige højder. Basabsorbenterne består af cementspånplader med en bredde på 30 cm med præcis 10 mm luft i mellem. Hvilket siger noget om, hvor fintfølende og præcist arbejdet skulle være. Under gipsloftet er der monteret et specielt listeloft i trælameller, som skal give den helt rette akustik under de fremtidige koncerter.

I salene er gulvene ligeledes konstrueret i flere lag for at stoppe lydene. S. Guldfeldt Nielsen A/S har ligeledes bygget balkonerne.

- Kim Aage Nielsen Birkerød synes, at det har været en fantastisk og udfordrende opgave:Vi har haft et rigtig godt samarbejde med KPC og de øvrige entreprenører. Vores eget team har bestået af en erfaren projektleder, en medhjælpende entrepriseleder og tre sjakbajser med ansvar for de 24 mand, der har været tilknyttet projektet. Der har været meget at holde styr på, men vi har nogle meget dygtige håndværkere, der arbejder selvstændigt og løsningsorienteret. Uden dem var vi ikke kommet i mål til tiden med pæne sorte tal på bundlinjen.

Guldfeldt Nielsen A/S er en velkonsolideret tømrer- og snedkervirksomhed, der udfører bygge- og serviceopgaver for professionelle bygherrer, erhvervsvirksomheder, forsikringsselskaber og offentlige instanser. Firmaet har eget værksted med produktion af tømrer- og snedkerarbejde.

Firmaet beskæftiger ca. 8 mand på værkstedet, 35 mand i serviceafdelingen og knap 100 mand i entrepriseafdelingen. Heraf er 15-20 lærlinge, som følger et nøje struktureret lærlingeprogram.

Læs mere på www.guldfeldt.dk

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078