23948sdkhjf

Wicotec Kirkebjerg A/S udfører alle de tekniske installationer på DNU’s nye psykiatrihospital

Den landsdækkende teknikentreprenør Wicotec Kirkebjerg A/S (WK) står for udførelsen af de tekniske installationer på DNU’s nye psykiatrihospital, der er udbudt som OPP-kontrakt (Offentligt-Privat Partnerskab). At der er tale om et OPP betyder, at ansvar for design, projektering, udførelse, drift og vedligehold er udbudt gennem én samlet kontrakt. PKA leverer finansieringen, KPC er totalentreprenør, mens WK både udfører teknikentreprisen og efterfølgende skal være driftsoperatør på facility management-kontrakten, som løber over 25 år. Denne model, hvor etablering og drift tænkes sammen fra starten, giver et godt fundament for at opnå gode løsninger på energiområdet.

Psykiatrihospitalet på DNU skal på energisiden leve op til de meget høje krav i BR2020 (Bygningsreglementet). Det har givet nye udfordringer i design af ventilationsanlæggene, hvor krav til et meget lav energiforbrug kombineret med meget høje komfortkrav har været en interessant udfordring for WK.  Ventilationskanalerne fylder omkring 20 procent mere, når der projekteres efter BR2020. Der er typisk mindre fleksibilitet i udførelsen, eftersom mange spring og bøjninger øger modstanden i kanalerne og dermed også energiforbruget.

- Det er altid en udfordring at installere ventilation i hospitaler. Dette skyldes blandt andet, at der er enormt store krav til luftkvalitet og lavt energiforbrug, men med planlægning og digitale modeller har vi i WK fundet en løsning, hvor der tages højde for det hele. Hospitalet kommer i den forbindelse til at leve op til de nyeste energikrav ifølge BR2020, fortæller Claus Schmidt, direktør i WK.

Psykiatrihospitalet er lokaliseret på DNU-områdets sydlige del og strækker sig over et areal på 50.000 kvadratmeter, fordelt på to bygninger på henholdsvist 40.000 kvadratmeter til almen psykiatri og 10.000 kvadratmeter til retspsykiatri.

WK har sammen med totalentreprenøren KPC været med i byggeriet fra starten af projekteringsfasen og haft indflydelse på valg af løsninger set i forhold til en 25 årig levetid.

- Eftersom WK har 25 års drift og service på bygningerne, har valget af materialer og materialernes levetid haft stort fokus helt fra starten af projekteringsfasen. Løbende dialog med hospitalets nuværende driftsorganisation har ligeledes været af stor betydning, for at få projektet til at lykkes, forklarer Lars Kjærulf, projektdirektør i WK.

WK ser frem til at varetage driften og servicen på psykiatriskhospitalet de næste 25 år.

Det er en fantastisk mulighed for os som teknikentreprenør, først at udføre de tekniske installationer og derefter selv at skulle stå til ansvar for installationer de næste 25 år, udtaler Lars Kjærulf, projektdirektør i WK.

  • Foruden psykiatrihospitalet har WK udført ni andre entrepriser på DNU. WK har været med til byggeriet af hospitalet fra begyndelsen. De 10 entrepriser spænder bredt: fra teknikentrepriser i de nye bygninger til bl.a. forsyningsledninger, terrænbelysning og varmecentral
  • WK er én af Danmarks førende teknik- og anlægsentreprenører
  • Virksomheden omsætter for mere end 1,5 milliarder kroner årligt og beskæftiger over 1.200 medarbejdere, landet over
  • WK er et søsterselskab i Per Aarsleff koncernen
  • Se mere om WK på www.wk-as.dk
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078