23948sdkhjf

Smart modulbyggeri giver tag over hovedet

Hvordan søger man for mandskabsfaciliteter til 1.000 håndværkere og funktionærer til et af danmarkshistoriens største hospitalsbyggeprojekter? ABC Pavilloner A/S kom med løsningen og det blev ca. 9.000 kvadratmeter modulbyggeri med kantine, kontor/administration og omklædningsfaciliteter.

- Et særkende for vores moduler er den fleksible indretning, idet der er fire flytbare vægge og dermed kan der skabes én individuel løsning efter behov. Det giver gode muligheder for at op og nedjustere alt efter fornødenhed, forklarer Dennis Vegeberg, bygningskonstruktør og afdelingsleder hos ABC Pavilloner A/S og fortsætter - Fordelen ved modulbyggeri er, at der kan produceres mange kvadratmeter færdigt byggeri på meget kort tid. Når modulerne forlader fabrikken er de 80-90 procent færdige. Det vil sige, at tekniske installationer er ført rundt, køkkenelementer, bad, vinduer, døre, gulve er monteret, vægge og lofter er spartlet og malet, og modulerne er klar til at blive monteret på byggepladsen.

Da byggeriet på DNU var på sit højeste, skulle én toetagers kantine betjene 1.000 mand om dagen. Det blev administreret således, at to frokosthold af 500 mand kunne spise i kantinen efter hinanden. Dennis Vegeberg fortæller videre, at projektet også er et af de største, ABC Pavilloner har været med til.

- Der har været et godt og konstruktivt samarbejde med DNU under hele byggeprocessen, og vi har været glade for at være med i processen, siger Dennis Vegeberg.

Det forventes ABC Pavilloner A/S er at finde ved DNU frem til udgangen af 2017.

ABC Pavilloner A/S bruger for så vidt det kan lade sig gøre svanemærkede materialer, som virksomheds underleverandører producerer til modulerne. Bæredygtighed er et af virksomhedens fokusområder. Derfor forsøges det i den forbindelse med montering/demontering altid at begrænse spild, og når modulerne skilles ad, genanvendes materialerne så vidt muligt.

  • ABC Pavilloner A/S har eksisteret siden 1999
  • Tilbyder modulbyggeri til midlertidigt eller permanent byggeri
  • Udfører fag-/total-/hovedentrepriser
  • ABC Pavilloner A/S har egen drift og vedligeholdelses funktion, der kan varetage den daglige service af udlejningsmodulerne
  • Faguddannet personale - tømrer, maler, aut. vvs, aut. elektriker, aut. jord & kloak, bygningskonstruktør, ingeniør, arkitekt
  • Læs mere på abcpavilloner.dk
  • +45 8681 2630
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078