23948sdkhjf

Byggeaffald sættes i system

Marius Pedersen A/S har været tilknyttet Det Nye Universitetshospital siden de første renoveringer af Skejby Sygehus blev sat i gang, og de første spadestik blev taget til de nye afdelinger. Marius Pedersen A/S har siden da, og vil indtil færdiggørelsen stå for en komplet affaldsløsning til byggeriet. Deres opgaver har blandt andet bestået i at analysere byggefelternes behov for bortskaffelse af affald, indsamling og transport af selvsamme affald og sortering af alle typer genanvendelige materialer.

DNU, der var det første af flere store hospitalsbyggerier i Danmark, kan for Marius Pedersen A/S ses som et skoleeksempel på, hvordan deres arbejde kan forløbe. Klart definerede roller og ansvarsområder har sikret, at hele processen omkring transport af byggeaffaldet og materialer til genbrug er gået suverænt godt.

- Med de her affaldsløsninger er det ikke bare som at gå hen og udvælge en hyldevare. Man skal tænke ud af boksen og være kreativ for at finde en løsningsmodel, der er holdbar, der logistisk giver mening, og hvor alle kender deres rolle. Det er eksempelvis ikke vores ansvar at rydde affaldet i selve byggefelterne, da vi ikke nødvendigvis kender håndværkernes byggematerialer og arbejdsproces. Når affaldet derimod flyttes ud i vores containere, skal vi nok tage os af materialerne og sætte det i system; nærmere sagt sørge for at det bliver kørt de rigtige steder hen, bliver vejet, registreret, afregnet og går til genbrug, forklarer Ronnie Fegge, Regional Manager hos Marius Pedersen A/S.

Marius Pedersen A/S har etableret en genbrugsplads ved byggeriet. Som ved almindelige genbrugspladser har virksomheden en medarbejder til at hjælpe, og der er piktogrammer på containerne, så det let kan aflæses hvor affaldet skal hen.

- Det er ikke håndværkerens opgave at vide, hvad der skal ske med de enkelte materialer, han skal bare have et sted at komme af med materialet, så han hurtigt kan komme tilbage og bygge hospitalet. Vi skal nok håndtere affaldet, fortæller Ronnie Fegge.

Virksomheden har fået meget ros fra DNU og håndværkerne ved byggeriet. For Marius Pedersen A/S handler det om at have forståelse for behovet i byggeriet og have klare grænseflader, så alle er med på hvilke opgaver, der er hører til deres funktion, og hvilke der ikke gør.

  • Da byggeriet var på sit højeste i 2014-2015 håndterede Marius Pedersen A/S affald fra 1.200-1.400 håndværkere ved DNU
  • I øjeblikket har virksomheden omkring 25 containere stående på byggepladsen. Da byggeriet var på sit højeste stod der over 120 (fordelt i alle typer containere)
  • Virksomheden er ISO 9001 og 14001-certificeret
  • mariuspedersen.dk
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08