23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Parkering for de få i København

Det mener Licitationen, Byggeriets Dagblad

Ingen siger, det skal være let at parkere sin bil i den danske hovedstad. Antallet af parkeringspladser i særligt centrum og brokvartererne svarer slet ikke til behovet, og for både borgere, erhvervsliv og besøgende i København koster det i de fleste områder ved kasse 1 at stille sin bil.

Antallet af betalingszoner blev udvidet så sent som i marts, og nu lægger Københavns teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (Enhl) så op til, at hele Københavns Kommune skal være en stor betalingszone.

Det kommer jo ikke som en overraskelse, at borgmesteren fremkommer med denne ide. Han har igennem flere år ført et sandt korstog mod biler i København uden, at det har hjulpet synderligt på antallet af biler. Alene det seneste år er antallet af privatejede biler i København ifølge en ny parkeringsredegørelse steget med 4.500, hvilket kun taler for, at der opføres flere parkeringsanlæg.

Men det er jo ikke kun den almindelige borger i København, der bliver berørt af betalingszonerne. For mange håndværksvirksomheder betyder flere betalingszoner, at de må lægge yderligere udgifter til parkering over på kunderne. Det er det eneste sted, de kan hente en udgift på helt op til 24.000 kroner om året hjem.

Når det er sagt er det jo meget naturligt, at Københavns Kommune ønsker at begrænse trængslen fra udefrakommende bilister. Men man kan jo spørge om det rimelige i, at erhvervslivet og borgerne i København skal bøde for dette med store afgifter til parkering og stadig færre parkeringspladser. I sidste ende er det en skjult skat, som kun gør det dyrere og mere irriterende at drive virksomhed og være borger i landets hovedstad.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11