23948sdkhjf

Mønstret akustik og svævende møderum

Entreprenørvirksomheden ELINDCO har haft kompletteringsentreprisen på KUA3, og har dermed haft ansvaret for udførelsen af alle de indvendige arbejder og den sidste finish af byggeriet. Projektchef Poul Jørgensen fortæller her om byggeriet:

- Det har været en utrolig spændende opgave, hvor vi har haft egenproduktion af vægge, lofter og ikke færre end 1.600 døre, mens underleverandører har hjulpet med gulve, trapper og værn. Der er blandt andet støbt 40.000 kvadratmeter undergulve. Projektet omfattede udbygningen af eksisterende råhus, lukning og komplettering af endeligt råhus i 5 etager, hvor vi blandt andet har lavet et trippelhøjt atrium med siddemiljøer og en svævende mødeboks. I de to auditorier, som strækker sig over flere etager, har vi monteret panelvægge og lofter med akustikplader i træ. Pladerne var specialdesignede af Arkitema, med et mønster, der vist forestiller bøger på en hylde, og som fremkommer ved hjælp af perforeringen. Akustikpladerne i træ fremstillede vi selv, mens vi fik hjælp til galvaniserede plader med samme mønster. I auditorierne er der desuden lagt ca. 3.300 kvadratmeter fuldlimede klodsegulve i træ.

Et andet meget anvendt materiale i byggeriet har været glas. 11.000 kvadratmeter systemglasvægge i fuldglas er blevet brugt som vægge i kontorlandskaber flere steder i bygningen.

- Der har været mange lyd- og brandkrav til en stor del af glasvæggene, som jo i forvejen kræver en noget anderledes håndtering end gipsvægge, men resultatet er jo flot og gør rummene lyse og transparente. Det mest spektakulære af disse rum var uden tvivl det svævende møderum, som var en sjov udfordring, mener Poul Jørgensen.

Entreprisen på 170 mio. kr. krævede, at der blev holdt utroligt mange bolde i luften på en gang, så udover projektchef Poul Jørgensen har der været to projektledere og tre formænd til at styre de ca. 50 mand, der har været på opgaven fra henholdsvis egenproduktion, underentrepriser og underleverandører

- Vi har haft et utroligt godt samarbejde med bygherren og byggeledelsen, og ikke mindst internt i vores eget team. Alt er blevet afleveret til tiden, i god kvalitet og indenfor de økonomiske rammer, siger Poul Jørgensen.

Siden 1968 har ELINDCO Byggefirma A/S vokset sig til en af landets største virksomheder inden for byggebranchen. ELINDCO koncentrerer sig hovedsageligt om store byggeopgaver for professionelle bygherrer, som udføres i henholdsvis fag-, hoved- og totalentrepriser.

 

Hovedkontoret har til huse i den idyllisk beliggende Rådalsgård i Jyllinge med udsigt over Roskilde Fjord. ELINDCO omsætter i dag for over 500 mio. kr. årligt og har ca. 170 medarbejdere.

 

ELINDCO Byggefirma A/S er arbejdsmiljøcertificeret, og politikken er derfor at sikre et godt og sundt arbejdsmiljø på alle arbejdspladser. Læs mere om ELINDCO Byggefirma A/S på hjemmesiden www.elindco.dk.

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093