KUA projektet har en lang historie hos rådgivergruppen, som rækker helt tilbage til år 2007, hvor Arkitema i samarbejde med EKJ og Balslev vandt konkurrencen om færdigudviklingen af KU Søndre Campus med KUA2 og KUA3 projekterne. I dag er projektet tilendebragt og kun landskabsprojektet det store campustorv mangler færdiggørelse.

 - Resultatet er vi selv meget glade for og stolte af. Det er naturligvis omgivelserne og historien som må bedømme os i den sidste ende, men det er lykkedes at gennemføre et meget stort og vigtigt projekt for Bygningsstyrelsen og Københavns Universitet med en høj arkitektonisk og funktionel kvalitet. Dette er lykkedes i kraft af et indgående og tillidsfuldt samarbejde med både Bygningsstyrelsens ledelse og brugerne på de forskellige fakulteter, som i samarbejdet har understøttet projektets vision med viden og vedholdende vilje til at nå et fælles mål.

 - Vi i rådgivergruppen føler en stor tilfredshed med at dette er lykkedes, og samtidigt føler vi, at dette projekt kan levere et vigtigt bidrag til diskussionen om, hvordan det offentlige kan udbyde og gennemføre store byggeprojekter for at sikre samfundet den bedst mulige værdi, for de skattekroner, som investeres.

KUA3 projektet er rådgiverstyret byggeri, som er leveret til tiden og inden for budget.

 - Projektet er blevet en succes, fordi der fra starten blev fokuseret på at skabe et godt og tillidsbaseret samarbejde baseret på en stærk og beslutningsdygtig projektorganisation hos såvel rådgiverne som bygherren. Bygherren og rådgivergruppen har arbejdet meget med dette tema og løbende adresseret behovet for at skabe kortere og mere handlekraftige beslutningsgange i samarbejdet.

Bygningsstyrelsen valgte ved starten af KUA3 projektets byggefase at øge fokus på styringen af projektet og ansatte en projektchef på byggepladsen, som blev udstyret med ressourcer og vidtgående beslutningskompetencer i forhold til entreprisearbejderne og samarbejdet med såvel entreprenører som rådgivere.

Dette har medført at økonomiske og tidsplanmæssige problemstillinger, som involverede bygherren, kunne klares på stedet af en bygherre, som havde dyb indsigt i byggeriets fremdrift. De daglige ”spil” mellem byggeriets parter, byggeledelsen, de projekterende og entreprenørerne fik deltagelse af bygherren, som herved fik mulighed for at træffe indsigtsfulde beslutninger samtidigt med, at rådgivernes byggeledelse fik større gennemslagskraft og troværdighed hos entreprenørerne.

KUA3 projektet er efter vores overbevisning et godt eksempel på, at en offentlig bygherre med fokus på at opprioritere egne styrings- og beslutningskompetencer i processerne, faktisk kan sikre sig en optimal værdiskabelse i rådgiverstyret byggeri. Hvor entreprisearbejderne konkurrenceudsættes imellem fagentreprenører på den mest værdiskabende måde og uden fordyrende mellemled fra styringsentreprenører. Dette samtidigt med, at optimal indflydelse på kvalitet og indhold opnås i et åbent og godt samarbejde på byggepladsen.

 - Der har på det seneste vist sig en tendens blandt offentlige bygherrer til at udbyde byggerier i totalentreprise frem for at udvikle og udbyde disse i rådgiverstyrede udbudsformer. Fordi man i disse projekter angiveligt ikke har kunnet opnå en tilstrækkelig styring af byggerierne, med uheldige økonomiske og tidsplansmæssige konsekvenser - og uden de ønskede værdiskabelser.

 - Det er ærgerligt at se en samarbejdsform forsvinde, som efter vores overbevisning fortsat er den bedste måde at sikre optimal sammenhæng imellem produktkvalitet og pris i store og komplekse projekter. KUA3 projektet har illustreret nogle af de tiltag, der skal til for at opnå værdiskabelse i en rådgiverstyret proces, og det er af stor betydning for bevarelsen af en bæredygtig dansk bygningskultur og for kvaliteten af vore offentlige bygningsmiljøer, at samfundet fastholder rådgiverbranchens evne til at gennemføre byggerier i en entreprenøruafhængig rådgivning. At overlade al udvikling til entreprenørbranchen er risikabelt, og vil medføre tab af viden og kompetence til at skabe komplekse byggerier af høj kvalitet. Og så er der ingen vej tilbage, hvis det nu viser sig at værdiskabelsen i dette led ikke tilfalder samfundet.