23948sdkhjf

Landskabsentreprise med himmelske dimensioner

Ved Teologisk Fakultet på KUA står skulpturen Gabriel omgivet af pyramidepopler, der skyder op mod himlen. Kunstværket er udført af Ingvar Cronhammar i samarbejde med Julie Kierkegaard Landskabsarkitekter MDL, der også har slået stregerne til de mere jordnære dele af udearealerne omkring KUA3.

Selve udførelsen, som har været en forlængelse af de tidligere projekter omkring KUA, har OKNygaard stået for.

OKNygaard har lagt mere end 9.000 kvadratmeter specialstøbte betonfliser i varierende størrelser op til 120 x 200 cm, lavet store områder med in situ støbte belægninger, etableret sideinstallationer i egetræ og cortenstål, skabt gårdrum og atriumgårde, plantet store træer, lagt rullegræs, udført omfattende beplantninger og meget mere.

- Vores samarbejde med både Arkitema, Bygningsstyrelsen og Julie Kierkegaard Landskabsarkitekter har været godt og præget af et tillidsfuldt samarbejde, fortæller afdelingschef for anlæg hos OKNygaard, Lars Bering Sonne, og fortsætter:

- Generelt arbejder vi meget proaktivt, og vi bruger mange timer på at lave en grundig forberedelse inden vi starter et projekt op. Vi har udviklet et sagsstyringskoncept, som vi kalder Styret Entreprise, da det giver os mulighed for både at være på forkant og eventuelt optimere processen.

For eksempel lød en del af opgaven på, at fjerne en halv meter af overfladejorden og lægge nyt grus. Her lavede vi nogle prøvegravninger og kunne konkludere, at den nuværende bund langt de fleste steder sagtens kunne holde til den nye belastning. Der var dermed ingen grund til at udskifte noget, som fungerede, og det sparede bygherren for en del penge.

Styret Entreprise er på én gang en indstilling til arbejdet og et sæt konkrete arbejdsrutiner og arbejdsredskaber, der sikrer, at vi lever op til vores forpligtelser og vores kunders tillid. I forbindelse med KUA3 har det virkelig vist sin værdi. Her blev opgaven afleveret til tiden og til alles tilfredshed.

Projektleder Bent Lundgren, der har haft sin daglige gang på pladsen, tilføjer:

- Det at vi på forhånd havde udarbejdet en grundig og fleksibel plan, hvor vi havde styr på alle aftaler og øje for eventuelle faldgruber i projektet, gjorde at vi kom fra start på den bedst tænkelige måde. Sammen med vores løbende opfølgning på interne byggemøder, hvor vi hele tiden tog ved lære af vores erfaringer fra ugen, der gik, og sørgede for god kommunikation om det, der skulle ske fremadrettet, sikrede det et virkelig godt flow og stor arbejdsglæde blandt vores medarbejdere.

OKNygaard A/S er en af landets største anlægsgartnervirksomheder.

Anlægsafdelingen dækker såvel kloak som anlægsgartnerarbejde.

Driftsafdelingen beskæftiger sig med pleje og vedligeholdelse samt vintertjeneste.

Firmaet beskæftiger op mod 450 medarbejder i højsæsonen.

OKNygaard A/S har hovedkontor i Hasselager ved Aarhus og afdelinger i Aalborg, Randers, Horsens, Vejle, Kolding, Odense, Borup, Solrød og Farum.

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094