23948sdkhjf

Viden er vores vigtigste ressource

EKJ har sammen med Arkitema og Balslev projekteret og været rådgiver på om-og tilbygningen af KUA3. Det har udløst et A i bygherrens evaluering hos BYGGE RATING.

EKJ har udover rådgivning og projekteringen stået for den tekniske byggeledelse samt varetaget en tværfaglig teknisk koordinatorrolle i forbindelse med commissioningsprocessen. Derudover har de haft fagtilsynet med nedrivningsprojektet, konstruktioner, kloak, VVS, ventilation, CTS, miljøundersøgelser, brandstrategi, akustik samt energi- og indeklima.

Om samarbejdet med de andre aktører på byggepladsen, siger Peter Droob:

- Vi var også med på KUA2, så vores samarbejde med Arkitema og Balslev har kørt siden 2008. Det har været godt og givtigt, og alle har arbejdet med stor respekt for hinandens fag og områder. Samtidig har vi oplevet et rigtig godt samarbejde med de fagentreprenører, som arbejdet var udliciteret til. De har virkelig vist stor velvillighed til at give den en ekstra skalle for at overholde tidsplanen, når det var nødvendigt. Endelig har det været en stor fordel for projektet, at bygherren selv har været på pladsen. Det har kunnet mærkes på hele fremdriften af byggeriet, at beslutningstageren var til stede på byggepladsen.

Inden bygningen blev endelig overdraget til brugerne, blev der foretaget en performancetest på alle installationerne

- Vi ville sikre, at brugerne ikke skal igennem en masse børnesygdomme, og vi kunne stolt konstatere, at det fungerede, som det skulle. Som afslutningen på EKJs engagement på KUA, er EKJ endvidere totalrådgivere på universitetstorvet, Karen Blixens Plads, hvis udførelse er planlagt opstartet medio 2017, fortæller Peter Droob.

EKJ er en rådgivende ingeniørvirksomhed med stærke grundværdier. Kvalitet gennem engagement er de o, som har kendetegnet virksomheden siden grundlæggelsen i 1961 af Erik K. Jørgensen.

Den faglige stolthed og ikke mindst engagementet, er fundamentet for dagligdagen og for EKJs måde at arbejde sammen på.

EKJ løsernge videnstunge rådgivningsopgaver bl.a. inden for anlægs, undervisnings-, hospitals- og sundhedssektoren.

Læs mere på www.ekj.dk

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126