23948sdkhjf

Fynske ingeniører fortsætter væksten

OBH Gruppen har mere travlt end længe og har siden starten af 2016 ansat 45 nye medarbejdere

Væksten fortsætter hos OBH Gruppen, som kan se tilbage på et 2016, hvor omsætningen steg til det højeste niveau i otte år.

Omdrejningspunktet er fortsat byggeriet i hele landet, og OBH-Gruppen har i 2016 blandt andet været rådgiver ved opførslen af Holbæk Sportsby med multihal og svømmehal, ombygning af Metropolskolen i København samt udvidelse af Nyborg Gymnasium.

Det høje aktivitetsniveau har medført en større mængde af nyansættelser. I 2016 kom der således 30 nye medarbejdere til, og i 2017 har OBH Gruppen indtil videre ansat 15 medarbejdere. For øjeblikket søger virksomheden blandt andet en ny projektchef og et antal byggesagkyndige.

- 2016 har været et år med hård konkurrence inden for ingeniørrådgivning og byggeri, og vi er tilfredse med resultatet. Vi mærker i 2017 stadig en meget hård konkurrence, men vi følger vores forretningsstrategi og forventer at fortsætte den positive udvikling i vores forretning, skriver OBH-Gruppen i en pressemeddelelse.

OBH Gruppen A/S
Mio. kroner 2016 2015
Nettoomsætning 141,1 130,1
Resultat af primær drift 22,6 19,9
Resultat før skat 21,0 18,5
Årets resultat 16,2 14,7
Balancesum 153,7 140,3
Egenkapital 51,6 41,2
Antal ansatte 151 142
Regnskabet er afsluttet 31. december 2016

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109