23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Planloven er en bremseklods

Det mener Licitationen, Byggeriets Dagblad

Det er sagt og skrevet før, at Planloven er en hindring for udvikling af det danske samfund. Der er sket en smule på området, der mest har rettet sig mod provinsen og det forkætrede udtryk Udkantsdanmark, men det er ikke tilstrækkeligt.

Og som om det ikke var nok, så er loven også blevet en bremseklods for byerne, hvor det er svært at finde plads til de mange studerende.

Kreative mennesker har fundet ud af, at containere kan indrettes som et billigt, midlertidigt alternativ til en studiebolig, der kan fungere, indtil der bliver råd til at få bygget reelle tidssvarende boliger til studerende.

Men her kommer Planloven igen igen i vejen for udviklingen; Samfundet efterspørger uddannede unge, men de har ikke noget sted at bo, så de kan få den uddannelse, vi mangler. Det er ifølge planloven ikke lovligt at opstille midlertidige containerboliger på ledige grunde i byerne. Sådan! Så der der da blokeret effektivt for det.

Vi må og skal tænke anderledes og langt mindre skrankepaveagtigt. Der er behov for unge med uddannelse, og de skal have et sted at bo, indtil der kan bygges rigtige boliger. Det er ikke om 10 år, behovet opstår. Det er lige nu.

Så denne tåbelige begrænsning bør snarest ophæves, så arbejdet med at opstille snusfornuftige midlertidige løsninger kan komme i gang. Det skylder vi de unge, og det skylder vi samfundet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109