23948sdkhjf

En ny miniby i lyse natursten

Endnu engang er der åbnet for at indsende bud på kandidater til Brolæggerprisen. Et bud kunne være det kreative stenarbejde ved erhvervsdomicilet Bestseller i Aarhus

I 2017 skal Brolæggerprisen uddeles for 32. gang, og der er nu muligt at indsende indstillinger af kandidater

Brolæggerlauget har siden 1986 uddelt Brolæggerprisen til en bygherre, rådgiver, institution eller kommune, der har vist nytænkning og særlig idérigdom i forbindelse med et eller flere belægningsarbejder. Igen i år efterlyser priskomitéen kvalificerede kandidater, og det er nu muligt at indsende indstillinger til sekretariatet, med frist 26. maj 2017.

Smukke materialer
I konkurrence med et bygadeprojekt i Esbjerg, Stændertorvet i Roskilde og Sankt Annæ Plads i København blev det Viborg, som Brolæggerlauget sidste år pegede på som vinder af prisen i 2016. Viborg Kommune vandt Brolæggerprisen for renoveringen af byens gågader, som ifølge priskomitéen er sket med vellykket brug af holdbare og smukke materialer.

En by i byen
Arkbyg giver her på siderne eksempler fra et andet nyere belægningsprojekt, nemlig stensætningen omkring Bestseller-domicilet i Aarhus, tegnet af arkitektvirksomheden C. F. Møller.

Komplekset består af en række bygningskroppe, der ligger forskudt i forhold til hinanden og er forbundet af forskellige udearealer, for eksempel atrier, terrasser og taghaver.

Det skaber, ifølge tegnestuen C. F. Møller, en fornemmelse af, at der er tale om en by i byen. Komplekset, der har kanaler og vand på alle fire sider, markerer indgangen til den nye, urbane bydel på Aarhus’ havnefront.

Bygningen rummer 800 arbejdspladser og under den er tre kælderniveauer med 450 p-pladser og ca. 400 cykelparkeringspladser. Og den lyse natursten går igen:

Bygningens facader består af to forskellige principper: De langsgående syd- og nord-facader består af relieffer af lys natursten, som indrammer dybe vinduesnicher.

I kontrast er de tværgående facader mod øst og vest enkle, transparente glasfacader - igen indrammet af natursten. Kontorkomplekset gør brug af blandt andet havvandskøling og solceller og er planlagt som et byggeri i lavenergiklasse 2015, det vil sige med et energiforbrug, der er 50 procent mindre end bygningsreglementets mindstekrav.

Brolæggerprisen

Brolæggerlauget har siden 1986 uddelt Brolæggerprisen til en bygherre, rådgiver, institution eller kommune, der har vist nytænkning og særlig idérigdom i forbindelse med et eller flere belægningsarbejder

Ved bedømmelsen i priskomitéen lægges der lige megen vægt på kreativitet, valg af materialer og den håndværksmæssige kvalitet.
Det tæller også, at bygherren eller de projekterende teknikere har formået at føre kvalificeret tilsyn med arbejdets udførelse og sikret, at større fejl ikke fremtræder i det færdige resultat.

Med Brolæggerprisen følger et rejselegat på 25.000 kroner, der
skal anvendes til studiebesøg i udlandet, hvor prismodtageren forhåbentlig kan finde ny inspiration.
(Kilde: Brolæggerlauget)

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.251