23948sdkhjf

Stor interesse for pulje til digitalisering

53 produktionsvirksomheder har fået støtte til at digitalisere - nu er regeringen klar med flere penge

Små og mellemstore danske virksomheder kan skabe nye forretningsmuligheder og forbedret konkurrenceevne, hvis de formår at udnytte mulighederne i automatisering og digitalisering.

Derfor åbner Erhvervspartnerskabet for Avanceret Produktion nu op for anden ansøgningsrunde, hvor virksomhederne kan få midler til at løfte deres automatisering og digitalisering. I første runde søgte 134 virksomheder om midler i efteråret 2016. Der blev udmøntet 5,2 mio. kroner til i alt 53 virksomheder.

Fastholder arbejdspladser
Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) glæder sig over stor interesse fra SMV’erne om at søge midler til en digital opgradering i regeringens erhvervspartnerskab for Avanceret Produktion i første runde.

- Regeringen oprettede erhvervspartnerskabet, for at flere små og mellemstore virksomheder ville få øjnene op for potentialet i øget automatisering og digitalisering. Det ser bestemt ud til at være tilfældet, og jeg er rigtig glad for, at over 100 virksomheder søgte om midler til at omstille sig digitalt. Øget automatisering og digitalisering er afgørende for konkurrenceevnen i de små og mellemstore produktionsvirksomheder og dermed fastholdelse af arbejdspladser i hele landet, siger han.

Avanceret produktion

Erhvervspartnerskabet for Avanceret Produktion har til formål at øge automatisering og digitalisering i små og mellemstore produktionsvirksomheder i Danmark. I alt er der afsat 42 mio. kroner til Erhvervspartnerskabet i perioden 2016-2019
Målgruppen for partnerskabet er små og mellemstore produktionsvirksomheder med dansk CVR-nummer. Produktionsvirksomheder skal forstås primært som de virksomheder, der har en produktionslinje, hvor output efter bearbejdelse af delelementer eller råstoffer er et fysisk produkt. Ved ansøgningsfristen 1. november 2016 modtog Erhvervspartnerskabet 134 ansøgninger, hvoraf 53 er blevet udvalgt til at få tilskud
Den nye pulje for 2017 er nu åben for ansøgninger, og der er deadline for indsendelse af ansøgninger den 24. april kl. 12.00
Erhvervspartnerskabet består af DI Industrisamarbejdet/DI Digital, Landbrug & Fødevarer, Dansk Erhverv/IT Branchen, Dansk Metal, IDA Ingeniørforeningen, Foreningen af Godkendte Teknologiske Institutter samt Erhvervsstyrelsen (formand)
Kilde: Erhvervsministeriet

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14