23948sdkhjf

59 forslag skal modernisere hovedstadsområdet

Forslagene lægger op til en revision af den såkaldte Fingerplan, der skal give kommunerne nye udviklingsmuligheder

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (C) imødekommer med et større forslag nu hovedstadskommunerne, så de får bedre mulighed for eksempelvis at udlægge arealer til nye boliger og benytte mindre afgrænsede dele af de såkaldte transportkorridorer

Ministeren sender i dag et forslag i høring, der baserer sig på 59 forslag, som de 34 hovedstadskommuner har indsendt til ændring af den såkaldte fingerplan, der bestemmer den fysiske planlægning i hovedstadsområdet.

- Hovedstadsområdet har udviklet sig hastigt i de sidste 20 år, og der er behov for, at vi nu giver de 34 kommuner bedre rammer til at udvikle den fysiske planlægning, så hovedstadsområdet er attraktivt og kan udvikle sig balanceret i forhold til beboelse, transport, grønne områder og erhvervsliv. Derfor gennemfører vi i tæt dialog med de 34 kommuner i hovedstadsområdet en modernisering af den såkaldte Fingerplan, siger Brian Mikkelsen i en pressemeddelelse.

Fingerplanen

Fingerplanen er en plan for Københavns udvikling, der blev lavet i 1947

Navnet skyldes, at man på forsiden af planen lod denne illustrere med en hånd med udstrakte fingre.

Planen er aldrig vedtaget officielt i noget forum, men den er revideret flere gange i løbet af årene.

Større revision
Kommunerne får for eksempelvis mulighed for at udlægge nye arealer til boliger og erhverv, gøre sommerhusområder til byområder, benytte mindre afgrænsede dele af de grønne kiler og de såkaldte transportkorridorer, til andre formål, samtidig med at der opretholdes natur- og miljøområder.

Brian Mikkelsen igangsætter samtidig en større revision af planlægningen i hovedstaden, der bl.a. skal håndtere, at området frem mod 2030 ventes at vokse med 200.000 indbyggere.

- I 2030 er hovedstadsområdet vokset med lige så mange indbyggere som der bor i Odense kommune i dag. Det er vigtigt for mig, at hovedstadskommunernes planlægning tager højde for det, og ikke indskrænkes af utidssvarende rammer eller manglende fleksibilitet. Vi skal udvikle hovedstadsområdets store erhvervspotentiale, som motor for vækst og udvikling ikke bare i København, men også for resten af landet, samtidig med, at her fortsat skal være attraktivt at bo, siger Brian Mikkelsen.

Kommunerne havde oprindeligt indsendt 152 forslag.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094