23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Hovedstaden gennemgår hotelboom

Hotelbranchen bygger løs i København i disse år, og antallet af gæster bliver ved med at stige

Efter et par år med lidt mere afdæmpet vækst er der igen godt gang i nybyggeri og udvidelser i hotelbranchen i hovedstaden, som har lige knap 17.500 værelser.

- Vores opgørelser viser, at der i år og i 2018 kommer i alt 2.200 ekstra værelser, og for 2019-20 tegner det til at blive omkring 2.000 nye værelser. Det er en meget kraftigere udvikling end i provinsen, men indtjeningsniveauet er også højest i København, siger cheføkonom Jonas Kjær fra brancheorganisationen Horesta til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

I 2016 kom den vigtige belægningsprocent på landsplan op på 62 - det højeste tal nogensinde - men i Københavns Kommune lå tallet næsten helt oppe på 79 procent, og i Tårnby og Dragør kommuner med flere lufthavnshoteller passerede belægningen 80 procent.

Flere forretningsrejsende
De københavnske hoteller er begunstiget af flere forretningsrejsende, fordi finanskrisen efterhånden ligger nogle år tilbage.

Også antallet af turister stiger - en global tendens, som i hovedstaden er forstærket af mange krydstogtskibe, der indleder eller afslutter deres færd her, så mange passagerer flyver til eller fra København, ofte kombineret med en overnatning eller tre.

En anden styrkeposition er de mange internationale kongresser og konferencer, for eksempel i Bella Center.

Andre årsager til væksten er flere lavprisruter, der har gjort det billigere at flyve på forlænget storbyweekend. Desuden betyder de massive udbygningsplaner i Københavns Lufthavn, at nye ruter og nye selskaber kommer til - begge dele giver flere gæster i byen. Senest har åbningen af den store Royal Arena i Ørestad udløst ekstra overnatninger i stort tal, fordi mange koncertgæster fra udland og indland lige tager en overnatning med.

Langsigtet vækst
Frem til årtusindskiftet var der ret konstant knap 10.000 værelser i Storkøbenhavn - det er siden steget med 70 procent. Og dermed er hovedstaden spurtet fra resten af landet, hvor væksten ifølge tal fra Horesta samlet har været på 27 procent eller en tredjedel fremgangen i København.

- Traditionelt følger hotelbyggeriet konjunkturerne. I øjeblikket bliver der bygget meget, især i København, og der er meget i pipelinen. Men vi er stadig ikke helt oppe på niveauet i 2008, siger analysechef Andreas Fernstrøm fra Dansk Byggeri til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

I 2008 var entreprenører og håndværkere i fuld gang med nogle af de projekter, som blev afsluttet i 2009, da hovedstaden tog et af de store spring med det første Wakeup-lavprishotel samt Cabinn Metro og Crowne Plaza i Ørestad. Et nyt spring kom to år senere, da Bella Sky åbnede med over 800 værelser.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.187|instance-web03