Toft Kobber forener klassisk håndværk med moderne arkitektur
Kobberspecialisten Toft Kobber er valgt til at udføre den eksklusive kobberbeklædning af facaden på indgangspartiet til Nobis Hotel.
Det moderne og eksklusive indgangsparti, som er tegnet af AI Arkitekter og ingeniører, kommer i kraft af det klassiske kobberhåndværk til at understøtte den historiske ejendom.
Toft Kobber er specialist i udførelse af klassisk kobberhåndværk og kendt for sit arbejde på nogle af Københavns mest betydningsfulde bygninger helt tilbage fra fra Christian IV´s tid. Men hos Toft Kobber laver man mere end tage, spir og tårne. Kobber spiller nemlig en stadig større rolle i moderne arkitektur, fordi kobber med den rette håndværksmæssige udførelse, giver et eksklusivt og elegant udtryk, som løfter den samlede oplevelse af kvalitet. Kobberarbejdets udførelse på Nobis Hotel bliver på grund af den stramme og minimalistiske arkitektur fuldstændig afgørende for bygningens samlede udtryk. Kobberarbejdet udføres som individuelt tilpasset håndværk af to af virksomhedens erfarne svende samt Brian Toft selv og forventes at tage små to måneder.
I samråd med AI Arkitekter og ingeniører har Toft Kobber valgt at udføre beklædningen i Rød Tombak, en legering som patinerer lysere brunt end den rene kobber, men som stadig ender med at blive grøn. Brian Toft går personligt op i, at de valgte løsninger skal matche ejendommens historie. Han oplever derfor ofte, som det også har været tilfældet med Nobis Hotel, at Toft Kobber bliver spurgt meget tidligt i rådgivnings fasen for så også at komme til at byde på opgaven. Kobberarbejdet på Nobis Hotel detailplanlægges i øjeblikket i samarbejde med Arpe & Kjeldsholm.
Toft Kobber blev valgt til den krævende kobberopgave på Nobis Hotel på baggrund af mere end 30 års erfaring i det klassiske håndværk og virksomhedens mange referencer fra historiske bygninger i København.
Faktaboks om Toft Kobber • Brian Toft driver Toft Kobber og er syns- og skønsmand i blikkenslagerfaget samt censor hos TEKNIQ, installatørernes organisation samt med i udviklingen af faget igennem EVU • Toft Kobber betragtes af mange som Danmarks førende kobberdækker på grund af tilgangen til dette specielle fag, hvor svende har store kompetencer i kobberfaget og at Brian Toft forsat ser til, at der løbende sker videreuddannelse af svende, lærlinge og mester selv. • Specialiseret i facadedækning og tagarbejde, herunder indfarvning af kobberreparationer samt renoveringer af nedslidte skiffer-, zink- og kobbertage. • Læs mere på toftkobber.dk |