Elevatorer blev tilpasset bygningens mål
MR motech ApS leverer kundespecifikke elevatorløsninger og har produceret to elevatorer til Nobis Hotel.
Da Nobis Hotel har til huse i en meget gammel bygning, skulle denne ombygges. MR Motech blev involveret i opførelsen af Hotel Nobis i 2015, da bygningen stadig stod tom. Virksomheden startede med at rådgive bygherren og entreprenøren om, hvor der kunne laves elevatorer, og hvordan de skulle sættes fast.
Der havde ikke været elevatorer samme sted bygningen tidligere, så rådgiverne skulle overveje ruminddelingen nøje for at få et godt flow på hotellet, inden det blev besluttet, hvor elevatorerne skulle være. Der var desuden en udfordring i forhold til højden på loftet som var en gammel bjælkekonstruktion.
- Udfordringen lå i, at det kan være svært at lave en elevatorskakt i en gammel bygning. Der var et ønske om rummelige elevatorer, så vi var løbende nødt til at gå ind og vurdere, om vi kunne være der, samtidig med at vi havde en dialog med entreprenøren om, hvorvidt væggene kunne bære, siger Morten Raahede fra MR motech.
Hotelkæden ønskede et design, der mindede om det, de har på andre hoteller. Det kunne MR Motech efterleve uden problemer. Der er tale om to elevatorer i rustfrit stål, med særligt kraftige og hurtigtvirkende døre klassificeret til hotelbrug med brandklasse EI60.
- På baggrund af beregningerne blev der bygget elevatorer, der passede til bygningen og opfyldte kundens behov. Det er det, vi kan, vi kan optimere til den plads der er. Vi har om sådan ikke nogle standard størrelser. Vi udvikler specifikt til det, der er behov for i bygningen, siger Morten Raahede.
Rent teknisk var Nobis ikke udfordret, men de specielle mål på bygningen var en udfordring. Men det er ikke noget MR motech ikke har set før, og virksomheden er vant til at varetage projekter, der kræver, at der tænkes ud af boksen.
- Hvis kunden har et særligt ønske eller behov, så står vi godt for at løse det, på grund af den måde vi har bygget vores virksomhed op. Hvis man går til en global spiller, så har de et produktprogram, de gerne vil sælge mange af. Vi har det bedst med de kundespecifikke løsninger, men kan også sagtens levere helt almindelige standardelevatorer, hvis det er det, kunden ønsker, siger Morten Raahede.
De to elevatorer er producerede og klar til montage, som MR motech forventer påbegyndes inden for få uger.
FAKTABOKS MR Motech - Har leveret en specialdesignet elevator til hotel Nyhavn 71, Arpe og Kjeldsholm samt til Wake Up hotel Aarhus - Baserer sig på 50 års erfaring som special underentreprenør af elevatorer og elevatordele - Leverer elevatorer til alt fra boliger, produktion og lager, stationer, hoteller og offshore - MR motech er specialister i skræddersyede elevatorløsninger, så kunden får lige præcis dét, de ønsker - Findes på www.mrmotech.dk |