Hotel Nobis byder på nye udfordringer hver dag
ARPE & KJELDSHOLM A/S er styringsentreprenør på byggeriet af hotel Nobis. Virksomheden varetager al projektledelse i den udførende del, og har i den forbindelse ansvaret for kontakt med alle fagentreprenører, leverandører og myndigheder. ARPE & KJELDSHOLM varetager ligeledes driften af byggepladsen, samt tidsplanlægning, kvalitetsstyring og økonomistyring af byggeriet. ARPE & KJELDSHOLM har frie hænder til at vælge, hvilke samarbejdspartnere de ønsker på byggeriet.
Et af vores specialer er jo hotelbyggerier. Vi har lavet rigtig mange hoteller, og vi bryster os af, at det er noget, vi kan finde ud af. Vi har en bred vifte af gode samarbejdspartnere, så vi har et godt grundlag for at vælge de rigtige, siger Glenn Jaes fra ARPE & KJELDSHOLM
Det gamle hus som Nobis skal opføres i, viste sig at være noget af en udfordring. Huset er blevet totalrenoveret, og der er stort set ikke andet tilbage end de udvendige mursten, taget og hovedtrappen. Resten er nyt. Byggeprojektet bød på mere nedrivning end forventet, da det viste sig, at et gårddæk over en kælder også skulle skiftes, fordi det var i meget dårlig stand. Under det nye terrændæk, skulle lægges nogle store ventilationskanaler, og under udgravningen til ventilationskanalerne viste grundvandet sig også som en stor udfordring, da hotellet ligger så tæt op ad naboer, at der ikke kan udføres grundvandssænkning.
Det var blot nogle af udfordringerne ved renoveringen af det gamle hus, som alle blev håndteret i en positiv ånd.
- Den måde som alle de indblandede parter og fagentreprenørerne har håndteret udfordringerne på har været yderst positiv. Vi arbejder altid i en positiv ånd, og har et klart fokus der hedder: hvor svært kan det være, siger Glenn Jaes
Der i alt lavet 77 nye værelser, og der skulle selvsagt også laves 77 nye badeværelser. Det viste sig imidlertid, at badeværelserne var for tunge til det gamle hus. Etagedækkene kunne ikke bære det, så de skulle alle sammen forstærkes under badeværelserne.
90 procent af alle værelserne er nu oppe og stå, og installationerne er sat i gang. Der er meget lidt plads på byggepladsen, når de cirka 70 mand arbejder på samme tid.
- Det er fuldstændig planlagt, hvem der er i hvilke rum, og hvornår. Det kræver virkelig noget koordinering og planlægning, men alle udfordringer er sjove. Det er spændende at være med på et byggeri, der udfordrer os hver dag, fortæller Glenn Jaes.
FAKTABOKS ARPE & KJELDSHOLM - Er stiftet af Allan Arpe og Tim Kjeldsholm, siden er ejerkredsen udvidet med Thomas Sørensen - Tilbyder totalentrepriser og bygherrerådgivning samt byggestyring, projektledelse og entreprenøropgaver - Flyttede til Carlsberg Byen i november 2016 - Findes på www.arpekjeldsholm.dk |