23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Et er ord - noget andet er handling

Det mener Licitationen - Byggeriets Dagblad

Rammerne for forskning og udvikling i dansk erhvervsliv skal forbedres, så virksomhederne forbliver konkurrencedygtige.

Socialdemokratiet vil derfor i et nyt vækstudspil afsætte 1,5 mia. kroner til højere fradrag på virksomhedernes forskning og udvikling. Derudover vil det tidligere regeringsparti også forhøje afskrivningsgrundlaget for små og mellemstore virksomheders investeringer i maskiner og it-udstyr.

Det er både gode og prisværdige initiativer, som Socialdemokratiet nu lancerer. Både forbedrede forhold for forskning og udvikling samt en nemmere adgang til maskiner og it-udstyr er essentielt i jagten på en bedre konkurrenceevne for virksomhederne.

For skal bygge- og anlægsvirksomhederne klare sig i den stadig større konkurrence fra udlandet, er de nødt til at gøre være på forkant med den teknologiske udvikling. Både i forhold til nye produkter men også i forhold til nye måder at gøre tingene på.

Men som med alle andre politiske udspil skal der altid tælles til 90 i dansk politik, og det er set før, at oppositionspartierne har store gyldne løfter til erhvervslivet, og når de så får nøglerne til regeringskontorerne, er der langt fra ord til handling.

Socialdemokratiet kommer næppe igennem med alle udspillets tiltag, men uanset partifarve må Folketingets partier også erkende, at dansk erhvervsliv skal have de bedste vilkår for, at vi i sidste ende kan finansiere velfærdsydelserne. Det kan flere offentlige ansatte trods alt ikke.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14