23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Tårnhøje forventninger i Jylland

Nogle af verdens højeste bygninger kan ses i Billund, når Legoland åbner i weekenden

I virkeligheden er Burj Khalifa i Dubai ikke mindre end 828 meter højt. I Billund er det bare 5,5 meter højt. Men det er den højeste bygning i Miniland, når Legoland åbner 1. april. World’s Tallest er navnet på det nyeste område i klodsernes verden, der består af kopier af nogle af verdens højeste bygninger.

Området er blevet bygget af mere end 830.000 Legoklodser, og alle bygningerne er i størrelsesforholdet 1:150. For at give en fornemmelse af, hvor store bygningerne er i virkeligheden, er der også arbejdet på højtryk for at bygge 1.500 mennesker, 300 biler og 300 træer og buske i samme størrelsesforhold.

Højt i Danmark
Højhusene på Bellahøj i København var Danmarks første, da de blev bygget i 1950, og der skulle gå yderligere 19 år, før Domus Vista blev indviet. Med sine 102 meter og ikke færre end 470 lejligheder var "Huset med udsigt" ved Roskildevej på Frederiksberg Danmarks højeste bolighus.

Syv år senere - i 1976 - blev Danmarks hidtil højeste bygning taget i brug. I over 40 år har Herlev Hospital med sine 25 etager haft rekorden herhjemme, og bliver formentlig først overgået i 2020, når Dokken Towers ifølge planen står klar. Dokken er en del af Esbjerg Havn, og er tænkt som en helt ny bydel med kontorer, boliger, hotel, spisesteder og rekreative områder. Det er Bjarne Pedersen, Pedersen Group, som sammen med arkitektvirksomheden C.F. Møller står bag Dokken, hvor den mest markante del er Dokken Towers - 125 meter højt fordelt på 37-38 etager. Og der er stadig 703 meter op til toppen af Burj Khalifa i Dubai, der et par år endnu er verdens højeste bygning.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.156