23948sdkhjf

Ny topchef i Dansk Boligbyg tiltræder på fredag

En af landets store entreprenørvirksomheder skifter administrerende direktør.

For første gang i Dansk Boligbygs næsten 20-årige historie skal virksomheden have ny administrerende direktør.

I juni sidste år offentliggjorde virksomheden, at Anton Nørgaard – der har været i Dansk Boligbyg i 18 år – ville afløse Ole Rasmussen på posten i løbet af en periode på halvandet til to år.

Nu oplyser virksomheden, at skiftet sker med virkning fra den 31. marts.

- Hos Dansk Boligbyg har vi altid formået at tilpasse os den løbende udvikling, der konstant er i branchen, for eksempel byggeteknisk og opgavemæssigt – og den linje skal vi også fastholde fremover. Samtidig er det vigtigt for mig at bevare vores særlige kultur, så vi fortsætter med at være en attraktiv arbejdsplads for både nuværende og nye kolleger, siger Anton Nørgaard i en pressemeddelelse.

Som ny administrerende direktør får Anton Nørgaard nu ansvaret for en virksomhed med en aktuel ordrebeholdning på 1,5 milliarder kroner. Aktuelt opfører Dansk Boligbyg blandt andet 1.000 ungdomsboliger på fremtrædende beliggenheder rundt omkring i landet. 

Dansk Boligbyg har hovedkontor i Horsens samt afdelinger i Hobro, Roskilde og Odense.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14