23948sdkhjf

70 nye lejeboliger skyder op i ny bydel

TDC Pensionskasses nye boliger deler gårdrum med et andet projekt, der stod klar i 2015

På Teglholmen i Københavns Sydhavn skyder 70 nye lejeboliger i øjeblikket op. De opføres af TDC Pensionskasse, der har valgt ejendomsforvaltningsselskabet Deas som samarbejdspartner til deres nye boligprojekt Formeriet.

Bebyggelsen ligger i det tidligere industrikvarter, der har huset B&W’s fabrik med støberi, formeri og smedje.

Ejendommen kommer til at dele gårdrum med en anden af TDC Pensionskasses ejendomme, nemlig ungdomsboligkomplekset Støberiet, der stod klar i 2015.

- Vi har indgået aftale med Deas for at sikre ejendommen en effektiv udlejningsproces. Med Formeriet kan vi tilbyde attraktive boliger i et nyt og spændende byområde til glæde for København og vores medlemmer," udtaler Leif Stidsen, direktør for TDC Pensionskasse, i en pressemeddelelse.

Bred målgruppe
Deas skal stå for førstegangsudlejning og bidrage til huslejefastsættelsen i Formeriet, hvis beboere kommer til at være tæt på både by og vand.

- Teglholmen er et attraktivt område for en bred målgruppe af boligsøgende. Det appellerer både til de potentielle lejere, der vægter en central beliggenhed højt, og de, som ønsker lys og luft, siger Lasse Rüsz, afdelingschef og ansvarlig for udlejning i Deas.

Teglholmen er et nyt byområde i København i rivende udvikling. En ny bro er på vej fra Teglholmen til Enghave Brygge, og der er desuden planlagt nye metrostationer på Enghave Brygge og Sluseholmen med åbning i 2023.
Brahe

Formeriet

70 lejligheder med alt fra to til fem værelser i størrelser fra 72 til 129 kvm
Alle lejligheder har vestvendte altaner samt en fransk altan mod øst. I stueetagen er der egen terrasse på begge sider af ejendommen.
De øverste lejligheder på femte sal skiller sig ud ved at have loft til kip med store ovenlysvinduer, der skaber masser af lys.
TDC’s Pensionskasse har 9.200 medlemmer og forvalter nettoinvesteringsaktiver for 32 mia. kr., hvoraf ejendomseksponeringen udgør ni procent.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093