23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Få øjnene op for ny teknologi

Det mener Licitationen, Byggeriets Dagblad

Ny teknologi er ikke det, som står først i investeringsrækkefølgen hos landets tømrermestre, hvis en ny undersøgelse fra Dansk Byggeri står til trone.

Undersøgelsen, der ifølge organisationen skal ses som en indikation for en tendens i branchen, viser, at 92 procent af de adspurgte tømrermestre ikke har overvejet muligheden for at investere i nyere teknologi som robotter, mens 80 procent heller ikke overvejer brugen af droner.

Nu er hverken droner eller robotter i dag afgørende for, at en byggevirksomhed kan opføre et hus. Men teknologien går også stærkt inden for bygge- og anlægsbranchen, og den er nødt til at tage udviklingen seriøst.

Fremtiden tilhører selvfølgelig branchens yngre generation, og det er i første omgang op til landets erhvervsskoler hele tiden at holde de erhvervsfaglige uddannelser inden for bygge og anlæg opdaterede med den nye teknologi. Det skal selvfølgelig ske som en naturlig del af uddannelsen, uden at det går ud over det høje faglige niveau, som de danske bygge- og anlægsuddannelser er kendt for.

For de unge skal nok kunne følge med den teknologiske udvikling. Men det kræver så også, at virksomhederne bliver mere åbne for den nye teknologi, som vil strømme ind over branchen fra udlandet. For medarbejderne vil til stadighed flyde hen imod de steder, hvor de kan gøre brug af deres kompetencer, og så kan de danske virksomheder tabe kampen om den arbejdskraft, som flere analyser viser, de vil mangle om nogle år. Derfor er det også nu, virksomhederne skal sætte ind med ny teknologi.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109