23948sdkhjf

Præcise fixpunkter blev kontrolleret løbende

Tvilum Landinspektørfirma A/S var nogle af de første på det, der skulle blive til byggepladsen for Amager Bakke. I juni 2011 startede Tvilum forundersøgelserne til opførelsen af forbrændingsanlægget. Forundersøgelser der sidenhen dannede projektgrundlaget for Amager Bakke.

Tvilum opmålte nøje hele området, som Amager Bakke ligger på, og i den proces målte virksomheden alle de eksisterende bygninger og udarbejdede planer over alle eksisterende ledninger på pladsen. Tvilum kortlagde således hele området og registrerede det eksisterende terræn. Opmålingerne blev foretaget i 2014 under projekteringen af Amager Bakke.

TVILUM
Tvilum Landinspektørfirma A/S tilbyder:
• Præcision opmåling og afsætning
• Ejerlejlighedsopdeling -udstykning
• Laserscanning af alle typer byggeri og landskab
• Opmåling og kortlægning med drone
www.tvilum.dk

Tvilum vandt derefter landinspektøropgaven i udbud og skulle stå for hovedafsætningen af byggeriet. Tvilum har blandt andet koordinatsat byggeriets modullinjenet og kontrolleret de indstøbningsdele, som de store stålkonstruktioner er placeret i. Indstøbningsdelene skal stå indenfor ganske få millimeter og være meget præcise. Indstøbningsdelene afsættes ud fra et fixpunksnet som Tvilum har etableret og beregnet koordinater til.

Tvilum har siden 1984 fungeret som rådgivende landinspektør, og virksomheden er vant til at varetage meget store projekter. Siden 1997 har Tvilum været rådgiver for Københavns Lufthavn. Virksomheden har endvidere været landinspektør på blandt andet DR Byen og den nyligt opførte Royal Arena.

Det nye Herlev Hospital er et andet stort projekt hvor Tvilum har ansvaret for alt hovedafsætning og kontrolmåling.

– Vi er vant til store projekter, men selvfølgelig var Amager Bakke ikke nogen lille opgave. Opmålingerne skal være meget præcise og vi har et stort ansvar for at de
afsatte konstruktioner passer til den efterfølgende stålmontage siger Børge Tvilum adm. direktør hos Tvilum.

Fixpunkterne er meget vigtige, da de danner grundlaget for det fremtidige arbejde. Tvilum kontrolmålte derfor fixpunkterne løbende og opdaterede dem. Bygherren skulle ligeledes levere fixpunkter, som de andre underentreprenører kunne arbejde ud fra. Disse fixpunkter leverede Tvilum også.

– På de store byggerier kræves der meget høj præcision, og det er noget, vi er gode til. Vi har noget meget nøjagtigt udstyr og nogle meget erfarne folk, som er omhyggelige, siger Børge Tvilum.

Tvilum er stadig til stede på byggepladsen omkring Amager Bakke, hvor virksomheden har diverse opgaver.

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11