23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Et kirkeligt veto bremser byggeri

Det mener Licitationen - Byggeriets Dagblad

I Holstebro ærgrer både politikere, borgere og erhvervsliv sig over, at byens nye store 30.000 kvm store butikscenter pludselig er kommet i fare.

Entreprenøren og bygherren A. Enggaard trak sig fra projektet i sidste uge, fordi lokalplanprocessen er blevet voldsomt forsinket.

Det skyldes blandt andet, at Viborg Stift har nedlagt veto mod byggeriet, fordi det vil skygge for et kirketårn i byen. Det er bestemmelser i både Grundloven og Planloven, som giver kirken mulighed for at bruge en speciel vetoret, når et nyt byggeri skal opføres i en radius af 300 meter fra en kirke.

Det er vigtigt at understrege, at det kirkelige veto ikke er definitivt, men Erhvervsministeriet skal tage stilling til, om kirken får ret, og i den tid forsinkes projektet. Og det er jo så også den situation, som Holstebro nu er havnet i.

Her kan man spørge om det rimelige i, at kirken på denne måde kan bremse udviklingen i de danske byer. Det er samme problematik, der kan stilles i forhold til Danmarks Naturfredningsforening, der via sin ret til at foreslå fredninger talrige gange har blokeret for nybyggeri. Her kan en enkelt magtfuld lokalformand med fuld ret også hæmme udviklingen i ikke mindst udkantsområderne.

Selvfølgelig skal der værnes om kulturværdierne og den danske kulturarv, men omvendt skal kirken heller ikke være med til at bremse udviklingen i de danske byer. Den kan selvfølgelig give sin mening til kende i høringsfasen som alle andre, men deciderede vetoer bør høre fortiden til.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141