Af Torben Liborius, erhvervspolitisk direktør i Dansk Byggeri 17. februar 2017 00:05

En permanent og udvidet Boligjobordning vil være en gevinst for hele det danske samfund, da ordningen rummer en række samfundsmæssige gevinster, som ofte glemmes i debatten. I øjeblikket sander debatten desværre til i en talkrig om, hvorvidt ordningen er for dyr, i forhold hvad den skaber af jobs.

Hos Dansk Byggeri ved vi, at Boligjob­ordningen er meget mere end blot et konjunkturredskab til at skabe beskæftigelse. Ordningen rummer nemlig også en række strukturelle effekter, som er meget gavnlige for hele det danske samfund. Her kan i flæng nævnes: Bekæmpelse af sort arbejde, forbedret produktivitet, mulighed for fleksibilitet for travle børnefamilier, og ordningen bidrager til at skabe jobs og praktikpladser - ikke kun i de større byer, men også i yderområderne hvor opsvinget endnu ikke har fået rigtig fat.

Bruges af mere end hver femte boligejer
Ordningen har været meget populær i hele Danmark, hvor 572.000 personer brugte den i 2015. Med andre ord anvendes ordningen ifølge tal fra Danmarks Statistik af mere end hver femte af landets boligejere over 18 år. Og når ordningen beskyldes for udelukkende at være en rigsmandsordning for Whiskeybæltet, kunne det ikke være mere forkert. Faktisk er det i Nordjylland, at ordningen er mest brugt. Og det er lønmodtagere med helt almindelige indkomster op til 350.000 kroner, der står for over halvdelen af anvendelsen.

Se mod Sverige efter inspiration
Skal Boligjobordningen udfolde sit fulde strukturelle potentiale, kan man med fordel lade sig inspirere af, hvordan ordningen er indrettet i Sverige. Først og fremmest bør ordningen gøres permanent, som også Dansk Folkeparti har forslået. Dermed kan man undgå de uhensigtsmæssige stop-and-go-effekter, som ordningen har haft hidtil, hvor den kun var gældende for begrænsede perioder af gangen. Den usikkerhed, det giver, når man hele tiden tænder og slukker for en ordning, gør, at hverken virksomheder, boligejere eller lejere ved, hvad de kan regne med. Med en permanent ordning vil vi i endnu højere grad kunne bekæmpe sort arbejde, skabe lokal aktivitet i yderområderne og flere lærepladser i hele landet.

Tilskud i stedet for fradrag
I Sverige modtager de mennesker, som gerne vil bruge ordningen, et direkte tilskud, hvor man i Danmark får det som fradrag over næste års skat. I Sverige skal man derfor kun have 70 procent af håndværkerens arbejdsløn op af lommen, den resterende del henter håndværkeren direkte hos Skatteverket. Det er dermed også håndværkeren, der er ansvarlig for at indberette arbejdet, hvilket holder snyd med ordningen på et lavt niveau i Sverige. Ud over at mindske snyd har tilskuddet en anden vigtig positiv gevinst. Det gør det nemmere for lavindkomstgrupper at bruge ordningen, fordi de så at sige ikke skal "lægge ud" for det fradrag, som de først ville få til næste år efter den danske Boligjobordning.

Fuld opbakning
I Sverige, hvor der er bred politisk opbakning til ordningen, har den svenske Boligjobordning udfoldet sit fulde potentiale, hvilket man tydeligt kan se ved, at sort arbejde er faldet kraftigt i de brancher, der hører under ordningen. Desuden er der næsten ingen snyd, og ordningen har samtidig også bidraget til at få grupper med meget svag tilknytning til arbejdsmarkedet i beskæftigelse.

På den baggrund er der fuld opbakning fra Dansk Byggeri til Dansk Folkeparti for at se ordningens fulde potentiale, og derfor foreslå en permanent ordningen.

Såfremt man skal forhandle om den endelige udformning af ordningen, håber vi, at man vil lade sig inspirere af den svenske ordning, så det danske samfund i endnu højere grad kan få glæde af de strukturelle effekter af Boligjobordningen.

Som et positivt initiativ i forhold til yderområderne, kan man forhøje beløbet her. Det vil virke dobbelt positivt.

Artiklen er en del af temaet Debat.