23948sdkhjf

Store spær fik sin egen samlingsplads

C. Holbøll & Sønner Entreprise A/S stod for hele fem entrepriser på Royal Arena byggeriet. C. Holbøll & Sønner var de første, der tog hul på byggeriet, da virksomhedens første entreprise bestod i at klargøre byggepladsen til de andre aktører. Den klargøring bestod blandt andet af afvanding og bundarbejder, hvor der blev lagt grus og anlagt kørevej, så resten af aktørerne kunne opstille skurvogne og materiel.

Efter klargøring af byggepladsen gik C. Holbøll & Sønner i gang med at lave udvendige kloakker, ledningsarbejder og udgravning. Virksomheden havde også hele udenomsentreprisen og gartnerentreprisen, som bestod i at lave bede i beton og udføre beplantningsarbejde. Cykel og bilparkering udenfor arenaen var også C. Holbøll & Sønners opgave.

Til trods for størrelsen af arenaen var opgaverne ikke ekstraordinært svære for C. Holbøll & Sønner, som trækker på over 60 års erfaring med både store og små projekter. Dog var noget anderledes på netop dette byggeri. Til arenaens store tagkonstruktion skulle der samles flere meget store spær, hvilket gav en pladsudfordring. C. Holbøll & Sønner anlagde derfor en separat plads, der udelukkende blev anvendt til samling og opstilling af spær.

C. Holbøll & Sønner endte med at være tilknyttet Royal Arena byggeriet fra maj 2013 til januar 2017, hvor de lagde sidste hånd på parkeringsfaciliteterne. Selvom byggeriet ikke bød på ekstraordinært svære opgaver, var det alligevel usædvanligt for virksomheden at være tilknyttet det samme projekt så længe.

- Vi var jo de allerførste på pladsen, og de sidste der lukkede og slukkede. Derfor endte vi med at være med i byggeriet i flere år. Selvom arbejdet var lige ud af landevejen for os, så er det altid sjovt at være med på store projekter, og især ét der har fået så meget opmærksomhed som Royal Arena, siger Carl-Ole Holbøll, 3 generations direktør og ejer af C. Holbøll & Sønner.

C. Holbøll & Sønner:

• beskæftiger omkring 100 medarbejdere
• har egen maskinpark og maskinværksted
• udfører alle former for anlægs arbejder; Jord, kloak, beton spuns, belægning ,gartnerarbejde samt maskin-og kranudlejning.
www.holboell.dk

Læs mere om C. Holbøll & Sønner her: www.holboell.dk

Tilbage til forsiden

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094