23948sdkhjf

Arkitekter og DTU vil ændre designprocessen

Data om regnvand skal danne grundlag for arkitekters første skitser
Opdateret 19/1-17 kl. 08:05: Nyt billede er tilføjet

Arkitektfirmaet Vandkunsten er gået sammen med forskere fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) for at undersøge, om nye digitale værktøjer kan give viden om regnvandets strømme, allerede når de første skitser skal tegnes.

Målet er at udvikle en bedre proces til arkitekternes tidlige arbejde med design af nybyggeri.

- Formålet er at afprøve software om regnvands bevægelse og volumen, som arkitekter kan bruge i deres indledende arbejde med at designe nye byområder eller bebyggelser, fortæller forsker Lotte Bjerregaard fra DTU.

DTU udfører analyser og beregninger, og Vandkunsten bidrager med indsigt i arbejdsprocessen.

- Det indledende arbejde har allerede vist, at de eksisterende værktøjer kan udvikles hen imod en effektiv digital platform, der kombinerer grafisk præsentation med præcise beregninger af klimadata. Det håber vi at kunne være med til at videreudvikle, så vi fremover kan bruge det i vores arbejdsgange, siger landskabsarkitekt og partner Thomas Nybo Rasmussen fra Vandkunsten.

Samarbejdet mellem DTU og Vandkunsten gennemføres i regi af VIS, der finansieres af EU og regionale udviklingsmidler fra Vækstforum Hovedstaden.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.25