23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Niras og Sweco
Niras

Sune Lund Byrgesen, 30 år og bygningskon-struktør, er efter tre år som dels projektkonsulent og -leder hos B10 Marketing, dels som afløbsspecialist hos IBF’s vendt tilbage til Niras.

I sin første tid hos Niras deltog Sune Lund Byrgesen i det store renoveringsprojekt af Kolding sygehus og projekterede flere af REMA 1000’s afløbsinstallationer. Nu kommer arbejdstimerne til at gå med at projektere kloak- og afløbsinstallationer samt arbejde som projektassistent og IKT-leder på forskellige projekter som en ny LiDL i Horsens, en separatkloakering i Aarhus og LEGOs nye hovedkvarter i Billund.

Derudover skal han undervise Jyske Banks erhvervsejendom-vurderingschefer i BR15 (BygningsReglement).

Sweco

Jakob Overgaard Larsen, 47 år, er pr. 1. januar ansat som gruppeleder i Contamination Management hos Sweco Danmark. Jakob er uddannet civilingeniør inden for miljøteknik fra Aalborg Universitet og skal lede 15 medarbejdere inden for forretningsområdet på Swecos kontorer i Aalborg og Viborg.

Herudover vil Jakob fungere som projektleder samt have ansvar for salg og markedsføring af Swecos miljøydelser i Nordjylland.

Jakob kommer fra en stilling som seniorprojektleder hos Cowi og har bred erfaring inden for miljøområdet, særligt jord- og grundvandsforurening, hvor han senest har fungeret som projektleder for et større miljøprojekt for Forsvaret.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109