23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Bravida Danmark udvider chef-gruppen

Tidligere Lemvigh-Müller CEO tiltræder i nyoprettet stilling som kommerciel direktør.

Bravida Danmark ønsker at styrke sit kommercielle fokus og har derfor ansat Morten Jørgensen i en nyoprettet stilling som kommerciel direktør.

Morten Jørgensen kommer senest fra en stilling som Group CEO i Netværk Danmark og har desuden erfaring fra topstillinger i Lemvigh-Müller, Louis Poulsen og Belid Lighting.

- Vi arbejder med en meget ambitiøs forretningsplan hen imod 2020, med fokus på vækst i vores serviceforretning og fortsat god udvikling i antallet af vundne anlægsprojekter. Den udvikling skal Morten bidrage til at drive, siger administrerende direktør i Bravida Danmark, Bent Andersen.

53-årige Morten Jørgensen er oprindelig uddannet som elinstallatør. Derudover har han taget flere uddannelser indenfor økonomi, ledelse, markedsføring og bestyrelsesarbejde.

- Jeg kender Bravida Danmark rigtigt godt, blandt andet fra min tid som CEO i Lemvigh-Müller, som er landets største tekniske grossist. Bravida Danmark står for mig som en yderst veldrevet og kompetent leverandør af tekniske installations- og serviceløsninger. Samtidig er jeg overbevist om, at virksomheden har et stort potentiale til at udvikle den kommercielle del af forretningen. Den udvikling ser jeg frem imod at bidrage til i samarbejde med mine nye kolleger, siger han.

Morten Jørgensen tiltræder stillingen som kommerciel direktør den 1. april 2017.

 

BREAKING
{{ article.headline }}
0.157|