23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Caverion, Gefion Group, Unidrain og Orbicon
Caverion

Claus Biel, er ansat som distriktschef for Ceverion Jylland Nord, der tæller teknikentreprenørens servicecentre i Aarhus, Viborg, Randers og Herning.

Han er uddannet el-installatør og har tidligere har været afdelingsleder, projektleder og projektchef hos Lindpro samt entrepriseleder hos Bravida. Senest kommer han fra en stilling som el-ingeniør hos Spangenberg & Madsen Rådgivende Ingeniørfirma A/S.

Gefion Group

Camilla Drachmann Gram, 38 år, er ansat som senior projektudviklingschef i Gefion Group med ansvar for at bære ejendomsprojekterne igennem fra start til færdigudviklet projekt. I første række får hun ansvar for Gefions boligbyggeri på Amager Strandvej og det store projekt Rødovre Port med en ny bydel ved Rødovre Station.

Camilla Drachmann Gram er uddannet bygningskonstruktør og statsaut. ejendomsmægler og kommer fra en stilling som senior projektudviklingschef i Bonava, det tidligere NNC Bolig, hvor hun har arbejdet i tre år. Før det arbejdede hun med projektudvikling og byggeri i Skanska Bolig og i Lidl.

Unidrain

Marianne Sigvard, 53 år, er ansat som arkitektrådgiver hos Unidrain i Farum. Hun kommer fra en stilling som arkitektrådgiver i Hudevad, hvor hun har arbejdet som rådgiver for landets store tegnestuer.

Orbicon

Jan Bendix Nielsen, 30 år, er ansat som automattekniker i Orbicon. Jan er uddannet på TEC Frederiksberg, har stået i lære hos Bøttcher/Fog EL og arbejdet hos GK Danmark og Dominus Energisystemer med bl.a. CTS systemer. Hos Orbicon arbejder Jan hovedsageligt med CTS og automatik, samt sager, der involverer eltilsyn.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109