23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Én konkurs er fortsat én for mange

Det mener Licitationen - Byggeriets Dagblad
Antallet af konkurser i bygge- og anlægsbranchen ser ud til at sætte ny rekord i 2016 med det største antal i flere år. Foreløbig er årets 811 konkurser det højeste, siden finanskrisen buldrede derudaf i 2010, og 1.005 bygge- og anlægsvirksomheder måtte gå den tunge gang til skifteretten med en konkursbegæring i hånden.

Enhver konkurs har selvfølgelig sin helt egen årsag, og det høje antal konkurser i 2016 kan til dels skyldes indkøring af nye it-systemer i Erhvervsstyrelsen, hvorved der opstod en pukkel af sager om tvangsopløsninger sidste år, som først er behandlet i år.

Samtidig har branchen en tradition for høj virksomhedsdynamik, hvor to til tre procent af virksomhederne går konkurs hvert år samtidig med, at mange nye kommer til. Men noget så banalt som hård konkurrence og det at ikke mindst november traditionelt er en hård måned, hvad angår konkurser inden for bygge og anlæg, spiller ind.

Desuden viser nye tal fra FSR - danske revisorer, at antallet af konkursramte nul-virksomheder - det vil sige virksomheder uden aktivitet - er stigende inden for bygge- og anlægsbranchen. Så en helt så dårlig fatning står bygge- og anlægsbranchen trods alt ikke i, hvis man skal tage de sortseende briller af.

Branchen står i en situation, hvor eksempelvis syv ud af 10 virksomheder har løftet omsætningen i løbet af de seneste to regnskabsår, og antallet af underskudsgivende virksomheder er faldende.

Men derfor er én konkurs selvfølgelig stadig én for mange.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14