23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Fradraget skal videreføres

Det mener Licitationen - Byggeriets Dagblad
Debatten om Boligjobordningens fremtid er med det nye regeringsgrundlag endnu engang dukket op til overfladen.

Sikkert er det, at ordningen, der giver fradrag på op til 12.000 kroner for håndværks-ydelser med et grønt sigte, løber til udgangen af 2017. Men hvad der herefter sker med Boligjobordningen er endnu usikkert.

Ordningen har gennem årene haft mange modstandere. Den tidligere Thorning-regering beskyldte ordningen for at være for dyr i forhold til, hvor mange som kom i job og var derfor modstander af ordningen. Da den nu tidligere Venstre-regering kom til magten sidste år, genindførte den Boligjobordningen med det nuværende grønne sigte, og det er altså denne ordning, som ikke mindst byggeriet håber videreføres.

På forhånd har den nye regering slået fast, at den vil inddrage de udenlandske erfaringer i sine overvejelser om en videreførelse. Her kan der skeles til Sverige, hvor det særlige ROT-fradrag har været en succes igennem flere år.

Nu skal byggeriet selvfølgelig ikke bare for enhver pris være begunstiget af forskellige fradrag, der kan holde hånden under virksomhederne. Det må stadig være den frie konkurrence, som går sin vante gang.

Men Boligjobordningen bør med fordel bevares, fordi den ikke mindst kan være et effektivt værn mod sort arbejde. Ingen undersøgelser har entydigt slået dette faktum fast, men virksomhederne har i de år, hvor ordningen i forskellige former har kørt, oplevet, at efterspørgslen efter sort arbejde er faldet. Og det kan ingen vel være imod.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11