23948sdkhjf

Akustikloft indeholder rumteknologi og høj lysrefleksion

En NASA-udviklet overfladebehandling af lofter hos Ledernes Hovedorganisation giver en lysreflektion på hele 87 procent
Hos Ledernes Hovedorganisation betyder en større renovering, at man siger farvel til cellekontorer og i stedet bygger storrumskontorer.

Det stiller større krav til akustikloftet, der nu er opgraderet med en ekstra hvid overflade og et nyt ophængningssystem, der gør det lettere og hurtigere at montere.

Overflademalingen, kaldet Blanka, er udviklet af den amerikanske rumfartsindustri og består af en række små krystaller, der giver en exceptionel høj lysrefleksion på 87 procent. Den høje refleksion betyder, at dagslyset når længere ind i rummet end ved traditionelle akustiklofter.

Den nye version af det danske akustikloft bliver nu lanceret i Nord- og Østeuropa, selv om ideen ikke er ny.

En opgradering

- Det er en funktionel, enestående kvalitet, med muligheder til alle slags rum", lød det blandt andet fra juryen, da det arkitekttegnede loft Rockfon Fusion vandt Den Danske Designpris tilbage i 2007.

Nu, godt ti år efter, har designerloftet fået en opgradering, blandt andet med den NASA-udviklede Blanka- overflade til loftet.

- Det særlige ved løsningen er de smalle anodiserede aluminiumsprofiler, der nærmest skærer sig ned gennem de hvide flader i længderetningen. I tværretningen er pladesamlingerne stort set usynlige, så loftet får en flot markant retning, der bliver forstærket med den nye exceptionelt hvide overflade, siger teknisk chef i Rockfon Oskar Meres.

Hos Ledernes Hovedorganisation er der blevet monteret 3.500 kvm fusions-lofter.

- Vi er i gang med at renovere vores lokaler, så vi får et mere moderne kontormiljø. Det stiller store krav til akustikken, når der lige pludselig skal sidde flere medarbejdere sammen og arbejde koncentreret. Vi kan mærke en tydelig forskel på akustikken. Vi behøver ikke længere have akustikplader på væggene i de mest støjudsatte rum, men kan nøjes med lofterne, siger teknisk chef i Ledernes Hovedorganisation Mich Heüman.

Udover en opgradering af overfladerne har Blanka Fusion også fået en overhaling på monteringssiden. Systemet er blevet forenklet, så det - ifølge virksomheden -er lettere at montere.

- Det er et vigtigt salgsargument, når man som vi satser på Europa:

Vi lancerer loftet samtidig i Nord- og Østeuropa. Vi går meget specifikt efter kontorsegmentet og taler i virkeligheden til en bred gruppe af bygherrer, arkitekter og entreprenører, som orienterer sig internationalt, siger Oskar Meres.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125