23948sdkhjf

Jord- og betonbranchen til politikerne: Vi kræver mere stabilitet

125 struktører og jord- og betonarbejdere fra hele landet har diskuteret byggebranchens fremtid
For tiden er der godt gang i byggeriet, og det ser ud til at forsætte i flere år fremad. Det er på baggrund af Danmarks evne til at tiltrække store virksomheder, samt massive offentlige investeringer i infrastruktur, at vi ser lyst på fastholdelse af arbejdspladser i byggebranchen i nærmeste fremtid.

Vi har desværre bitter erfaring om, at de gode tider får en brat ende, når boligboblen brister og finanskrisen slår igennem som i 2007 og mange gange tidligere.

Vi er glade for opsvinget - men for os er nedturene mere reglen end undtagelsen.

Det er os, som bliver arbejdsløse, når systemet kollapser.

Vi kræver, at politikerne leder samfundet, så byggeriet følger en mere rolig rytme med flere offentlige investeringer og bedre kontrol med finanssektoren.

Det vil samtidig modvirke de meget høje byggeomkostninger, når det hele skal laves på én gang. På trods af den enorme værdi, som blev skabt op igennem 00’erne, blandt andet på boligmarkedet, så var Danmark pludselig på røven - så at sige.

Krav om overenskomst og kædeansvar

En voldsom nedskæringspolitik rammer arbejdsløse, syge og andre, som har brug for hjælp.

Vi får besked om at vi skal arbejde tre-fem-syv år længere, selvom de fleste af os er slidt op, inden vi når 60 år. Vores unge kolleger får besked om, at de nu skal arbejde, til de er 72.

Det vil betyde tusinder af nedslidte, som hverken kan få dagpenge eller førtidspension.

Derfor er det med stor glæde, at vores fagforening 3F tager ansvar, og stiller krav mod social dumping og for tryghed ved overenskomstforhandlingerne.

Det er helt afgørende for "Den danske Model" at vi får stoppet de fupfirmaer, som trykker løn- og arbejdsforhold ved at udnytte udenlandsk arbejdskraft.

Vi kræver at alle firmaer, som har LO-overenskomst forpligter sig til kun at bruge underentreprenører, som er omfattet af samme overenskomst, og at hovedentreprenøren garanterer for underentreprenørens forpligtelser ved et reelt kædeansvar.

De forbedringer af vores overenskomst, som vi ser nødvendige, forholder sig til et helt arbejdsliv. Fra den nystartede lærling, over ordentlige forhold, sikkerhed og muligheder, til en værdig fratrædelse, og en fornuftig pension.

Vi bakker op om vores Forbund og vore forhandlere med den fornødne styrke. Nu vil vi have løsninger.

Artiklen er en del af temaet Debat.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125