Partnering lever og har det godt

Ånden og tankerne bag partnering findes stadig i forskellige former rundt omkring i byggeriet

Partnering og dens manglende tilstedeværelse i byggeriet har været diskuteret i et par indlæg i Licitationen den senere tid. Den åbne samarbejdsmodel havde sin storhedstid omkring årtusindeskiftet. Og nej, begrebet fylder ikke længere så meget. Men det er ikke ensbetydende med, at tilgangen helt er forsvundet.

Samarbejdsmodellen, hvor alle byggeprojektets kompetencer inddrages tidligt i processen, har fået mange knubs på vejen. Og der er nok flere eksempler end blot den dyre opførelse af DR-byen, som har givet partnering ry for at være et stort og besværligt skrummel, hvor de gode intentioner og rundbords-enigheden simpelthen fik for meget plads. Branchens reaktion var at gå tilbage til de kendte og mere veldefinerede entreprise- og samarbejdsformer, hvor rollerne var klart afgrænsede.

Debatindlæg
Læs også debatindlæggene: En god byggeproces anno 2016 er baseret på partnering og Nye regler bør løfte samarbejde i byggeprojekter

Bygherrerne savner værktøjer

Bygherreforeningen gennemførte i 2011 en undersøgelse af de erfaringer, der fandtes med den åbne samarbejdsform. Her var to klare pointer: For det første efterlyste bygherrerne konkrete værktøjer til partnering;

Eksempelvis har den åbne økonomi, hvor der er transparens i både bygherrens og entreprenørens økonomi, haft svært ved at slå igennem. Og for der andet, så var det klart de bygherrer, som havde prøvet den store model, der havde de dårligste erfaringer med partnering.

Derfor gav det god mening, at Værdibyg arbejdede videre med de gode elementer fra partnering og målrettede metoderne til relevante situationer. Desuden efterspurgte bygherrerne kontrakter og aftaler, der kan understøtte denne samarbejdsform, og vi giver i vores vejledninger netop bud på, hvordan sådanne kontrakter og aftaler kan formuleres.

Erfaringer fra udlandet

Delelementer fra partnering er bestemt et område, der kan udforskes mere, og forhåbentligt vil det nye AB system give bedre muligheder for bruge mere integrerende samarbejdsmodeller.

Desuden er der god inspiration at hente i andre lande. I Finland og Australien arbejder man eksempelvis aktivt med "Alliancing" og i bl.a. USA er der fokus på Integrated Project Delivery (IPD). Begge dele har store ligheder med partnering. Herhjemme ligger der også partnering-tanker bag Københavns Kommunes kommende strategiske partnerskaber og i Carlsbergbyens tilgang til projekter.

Som nævnt i de tidligere indlæg i Licitationen, lever partnering-tankegangen videre i Værdibygs arbejde og vejledninger. Ikke som et stort samlet koncept, men i form af delelementer. Det er eksempelvis den tidlige inddragelse af entreprenøren til at gennemføre projektoptimering, opstartsworkshoppen, der får etableret det gode samarbejde og samprojektering, hvor entreprenørerne medvirker til, at der projekteres gode og bygbare løsninger.

Arbejder med fælles interesse

En af styrkerne ved partnering er, at de rigtige kompetencer er til stede, når der træffes vigtige beslutninger. Netop et grundelement i Værdibygs eget arbejde. Vi bygger på praktikernes gode erfaringer og bruger dem som anbefalinger til hele branchen. Værdibyg ved, at alle parter sidder med om bordet, og det er de fælles interesser på tværs, der driver udviklingen.

Vi har altså både anbefalinger og værktøjer, der er gennemprøvede og praktisk anvendelige, og en balanceret tilgang, der gør at alle byggeriets parter kan bakke op om den byggeproces, vi peger på. Værdibyg har leveret input til AB revisionen - bl.a. i form af en tilgang til byggeprocessen, der bygger på større integration og dialog mellem parterne i byggeriet.

Jeg tror ikke, at partnering vender tilbage i sin fulde form. Men ideerne i partnering lever - ikke af navn, men af gavn.

Artiklen er en del af temaet Debat.