DAGENS LEDER: Der er god økonomi i lavt sygefravær
Det mener Licitationen - Byggeriets Dagblad
Der er ikke nogen umiddelbar forklaring på, hvorfor sygefraværet er steget, og det vil Dansk Byggeri derfor dykke ned i, så man eventuelt kan være med til at afhjælpe problemet. For det er naturligvis et problem, at sygefraværet stiger. Dels for de medarbejdere der er syge og dels for virksomhederne, som jo har færre hænder at gøre godt med, når der er sygdom.
I nogle virksomheder ligger sygefraværet generelt lavere end gennemsnittet. Og det er ikke fordi medarbejderne her ikke bliver syge. De bliver det bare ikke så ofte og er hurtigt raske igen.
Hos Hoffmann arbejder man bevidst og målrettet på at have et lavt sygefravær og det gør man blandt andet ved at involvere medarbejderne i alle de tiltag, der bliver gjort på arbejdsmiljøområdet. Samtidig sættes der fokus på de emner, som medarbejderne selv kommer med.
Hoffmann har samtidig fokus på at reducere antallet af arbejdsulykker og forebygge både fysisk og psykisk nedslidning.
Den medicin ser ud til at virke og mange flere virksomhederne kunne formentlig med fordel tage ved lære af Hoffmann.
Udover god trivsel, så er der nemlig rigtig god økonomi i at medarbejderne er sunde og raske.