23948sdkhjf

Entreprenør sikrer historisk mur

Kystsikringsmuren langs Sønderborgs Strandpromenade bliver højere og sikres for fremtiden
Et af de mest populære og historiske steder i Sønderborg er netop nu i gang med en gennemgribende renovering.

Strandpromenaden er ved at blive renoveret, og en vigtig del af opgaven udføres af entreprenørfirmaet Chr. Johannsen A/S fra Rødekro i Sønderjylland.

Det et den én km lange kystsikringsmur, som i dag er i meget ringe stand.

”Gennem de senere år er fuger og sten løbende faldet ud. Vores opgave er i første omgang at hugge eksisterende mørtelfuger ud og fuge dem om. Desuden skal udfaldne sten skiftes ud med nye, kløvede granitsten”, oplyser Kjeld Senger, der er projektleder hos Chr. Johannsen A/S, i en pressemeddelelse.

Muren skal ikke blot renoveres. Den skal også gøres 80 cm højere. På toppen skal den afsluttes med et hammerhoved i granit, og muren vil bevare sit karakteristiske krumme udseende efter istandsættelsen.

Undervejs har elever fra den lokale produktionsskole bidraget ved at hugge og tildanne granitstenene. Herefter har svendene muret væggen op efter de gamle håndværkstraditioner.

”Vi har brugt en speciel fugemørtel, som trykkes sammen for at sikre en god vedhæftning og en tæt struktur. Det betyder, at muren fremover kan tåle den konstante fugt og det konstante tryk i vandkanten”, siger Kjeld Senger.

Rekreativt område

Hele renoveringen af Strandpromenaden har entreprenørfirmaet Barslund A/S som hovedentreprenør, mens Cowi er rådgiver for bygherren, Sønderborg Kommune.

”Strandpromenaden er et af de mest populære rekreative områder i Sønderborg; med både sandstrand, badeanstalt og slot. Promenaden blev anlagt af udstationerede soldater i 1849, så det er et historisk vigtigt sted, vi arbejder på.

Samtidig er det en både spændende og udfordrende opgave at arbejde på et sted, som i mange år frem vil være et samlingspunkt for livet i byen”, udtaler Kjeld Senger.

Arbejdet på Strandpromenaden vil vare frem til juni 2017. Herefter får borgerne i byen igen fri adgang til at nyde den flotte udsigt over Sønderborg Bugt til Broager og Dybbøl Mølle.

brahe
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.35