Der kan komme pres på arbejdsmarkedet
Regeringen roses for at have fokus på beskæftigelsen. Men 2025-planen er meget optimistisk, lyder det fra de økonomiske vismænd
Overvismand Michael Svarer (yderst til højre) vurderer, at en lempelse af finanspolitikken kan føre til pres på arbejdsmarkedet. (Foto: DØR)
Det slår vismændene i Det Økonomiske Råd fast i rådets seneste rapport. I rapporten konkluderer vismændene også, at fremgangen i dansk økonomi ser ud til at fortsætte, beskæftigelsen er steget markant, og der meldes i stigende grad om mangel på arbejdskraft.
Endnu er der ledig kapacitet på arbejdsmarkedet, men der er ikke behov for at lempe finanspolitikken. Tværtimod vil en lempelse af finanspolitikken øge risikoen for, at der opstår et uhensigtsmæssigt pres på arbejdsmarkedet, og samtidig kan det bringe det offentlige, strukturelle underskud i konflikt med budgetlovens underskudsgrænse, advarer vismændene.
“Vi vurderer, at den planlagte stramning af finanspolitikken i det store hele er passende afstemt med såvel konjunktursituationen som med hensynet til de offentlige finanser. Fører forhandlingerne om en 2025-plan til nævneværdige ufinansierede lempelser, risikerer vi, at beskæftigelsesvæksten bliver for voldsom", siger overvismand Michael Svarer i forbindelse med fremlæggelsen af rapporten.
For lav produktivitet
Hos Dansk Byggeri er man enig med Det Økonomiske Råds formandskab i, at det på kort sigt er adgangen til kvalificeret arbejdskraft, der sætter grænserne for den økonomiske politik. Og på lidt længere sigt, skal vi have løst de strukturelle problemer med for lav produktivitet og alt for mange i de arbejdsdygtige aldre på offentlig forsørgelse.
Doseringen af finanspolitikken er inden for skiven, mener adm. direktør Lars Storr-Hansen.
"Vi advarer dog mod at stramme mere end allerede planlagt, for eksempel i forbindelse med finansloven for 2017. Vi skal ikke kvæle det spirende opsving. Og vi støtter regeringens 2025-forslag om at udskyde balancepunktet for de offentlige finanser fra 2020 til 2025. Det forudsætter dog, at man bruger det ekstra råderum på en fremadrettet kombination af skattelettelser og investeringer i mennesker og infrastruktur", siger han.
Partier bør stå sammen
Arbejdsgiverorganisationen DI understreger vigtigheden af en 2025-aftale, der får flere mennesker ind på arbejdsmarkedet, hvis væksten skal fortsætte - ellers vil det bremse et opsving.
"Vores virksomheder oplever stadig større problemer med at finde de medarbejdere, som de har brug for. Vismændene understreger klart, at vi nærmer os en situation med omfattende mangel på medarbejdere. Hvis det sker, vil det bremse det økonomiske opsving", siger DI’s adm. direktør Karsten Dybvad og understreger, at alle politiske partier med ønske om at løfte den økonomiske vækst, bør stå sammen om en aftale, der giver virksomhederne bedre muligheder for at finde dygtige medarbejdere på alle niveauer.
Vismændene konkluderer desuden, at regeringens 2025-plan er underfinansieret på kort sigt.
Hvis effekterne på arbejdsudbuddet bliver mindre end forventet, øges presset på arbejdsmarkedet på kort sigt, og samtidig kan de offentlige finanser blive forværret i en sådan grad, at det kan blive nødvendigt at stramme finanspolitikken for at undgå, at budgetlovens underskudgrænse overskrides.
Ifølge budgetloven må underskuddet på den strukturelle saldo ikke overstige 0,5 af BNP.
