23948sdkhjf

Ingeniører vinder med Væksthusene

I en dyst med 20 andre projekter har Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S fået en international pris for Aarhus-projekt
I et hårdt kapløb med 20 andre ingeniørprojekter fra hele verden får Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S Award of merit fra FIDIC for det ingeniørmæssige design af Væksthusene i Botaniske Have Aarhus.

Dommerkomiteen fra den internationale sammenslutning af rådgivende ingeniører kalder vinderen "a project of excellence, and very clever engineering".

Projekt er designet i samarbejde med C.F. Møller Arkitekter (læs side 18) og består af en restaurering og transformation af det oprindelige snegleformede væksthus - og et nyt 18 meter højt palmehus.

Husets kuplede form og drejning i forhold til verdenshjørnerne er blevet til, fordi den struktur giver den mindste overflade parret med det største volumen, mest muligt solindfald om vinteren og mindst muligt om sommeren.

Funktion og form

"Projektet demonstrerer, hvad der kan opnås ved at dele viden og sammen udvikle et koncept, hvor funktion og form går op i en højere enhed. Det beviser, hvor langt man kan nå med et tæt samarbejde mellem arkitekt og ingeniør" siger Frank Jensen, adm. direktør i ingeniørfirmaet, og Søren Jensens barnebarn.

Direktøren for Foreningen af Rådgivende Ingeniør, Henrik Garver, var med i Marrakesh i Marokko, da Søren Jensen fik tildelt prisen.

"Det er vanvittigt flot af Søren Jensen at få en pris i det skarpe felt. Ikke mindst detaljerne omkring naturligt lys, der tager højde for årstiderne, har imponeret dommerne", siger Henrik Garver .

"Prisen vil have en positiv afsmittende effekt på resten af den danske branche. Det kunne være i form af, at flere udenlandske ingeniører vil søge mod Danmark, fordi her er spændende faglige udfordringer. På den måde kan prisen være med til at afbøde konsekvenserne af en stigende ingeniørmangel i Danmark," tilføjer han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.314