23948sdkhjf

Konkrete erfaringer giver den bedste læring

Bygge- og rådgiverbranchens egne kvalitetsprodukter skal på banen og kan måske blive præsenteret på konferencen Byens Gulv. Her er landskabsarkitekter fra den store schweiziske tegnestue Studion Vulkan hovedtalere
Siden 2014 har konferencen Byens Gulv samlet aktører fra hele landet, som arbejder med belagte arealer i byerne.

Foruden hovedtalere og et planlagt program er der også et åbent spor, hvor branchen selv kan byde ind med oplæg.

Konferencen, som i 2017 afholdes 1. februar på Hotel Nyborg Strand, beskæftiger sig med alle aspekter af vores belagte arealer fra planlægning til anlæg og drift.

Programmet for 2017 rummer blandt andet en gennemgang af den igangværende omlægning af Gellerupparken uden for Aarhus, hvor arealerne mellem boligerne kommer til at spille en central rolle for omstillingen af området.

Kvalitet skal på banen

De internationalt anerkendte schweizske landskabsarkitekter Lukas Schweingruber og Robin Winogrond fra tegnestuen Studio Vulkan i Zürich er hovedtalere ved åbningen af konferencen, mens dagen afrundes af den danske hovedtaler Søren Gabriel fra ingeniørfirmaet Orbicon. Han har gennem en menneskealder beskæftiget sig med byplanlægning og klimatilpasning.

Efterlyser oversete projekter

Og som et nyt initiativ inviteres branchen nu til at byde ind med egne oplæg.

"Vi kender ikke alle de spændende projekter, der bliver arbejdet med rundt om i landet. Derfor lægger vi nu op til, at branchen selv skal foreslå oplæg, så vi også får de gode projekter med, som ikke har fået opmærksomhed. Vi tror på, at der er en stor læring i at høre om konkrete erfaringer", siger Ny Weisser Øhlenschlæger fra Dansk Byplanlaboratorium, som er medarrangør af konferencen.

Fremsendelse af forslag til oplæg fra branchen skal ske inden den 14. oktober. Om det kan man læse mere på www.byensgulv.dk , hvor der er yderligere info om tilmelding og fremsendelse af forslag til oplæg.

Alle kan samles

Der er parallelt med konferencen en virksomhedsmesse, hvor leverandører kan vise deres ydelser eller produkter frem

Formålet med konferencen er at samle alle med interesse for byens belagte arealer - kommuner, forsyningsselskaber, byplanlæggere, landskabsarkitekter, ingeniører, anlægsgartnere og leverandører.

Byens Gulv er et samarbejde mellem Københavns Universitet, Dansk Beton Belægningsgruppen, Dansk Byplanlaboratorium, Danske landskabsarkitekter, Danske Anlægsgartnere, Kommunal Vejteknisk Forening og IDA Trafik og byplan.

kargaard
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.344