23948sdkhjf

Fæstningsbyen bliver styrket

Fem rådgiverteams er inviteret til at deltage i landskabsarkitekt-konkurrence om at styrke Fredericias identitet som fæstningsby
Fredericia Kommune har modtaget i alt 19 ansøgninger i prækvalifikationen, hvoraf fem arkitektteams er inviteret til at deltage i konkurrencen om at styrke oplevelsen af Fredericia som fæstningsby.

"Vi har modtaget mange gode ansøgninger, som alle er af meget høj kvalitet. De fem hold, som vi har udpeget, har tidligere bevist, at de har stor erfaring inden for netop dette område. Jeg glæder mig til at se nogle mere konkrete forslag til, hvordan vi kan styrke voldens karakter og landskab, så man ikke er i tvivl om, at man er i en fæstningsby med en helt særlig historie", siger borgmester Jacob Bjerregaard.

De fem teams er inviteret til Fredericia 13. oktober for at se byen og volden.

Kommune har i samarbejde med borgere og interessenter udarbejdet et program for konkurrencen, som begynder 10. oktober.

Donation på 50 mio.

I juni 2016 modtog Fredericia Kommune en donation på 50 mio. fra A. P. Møller Fonden. 15 mio. kroner skal gå til at fortsætte arbejdet med bevaring af huse indenfor volden og 35 mio. kroner til at styrke voldens karakter og landskab.

Heraf går 2,5 mio. kroner til at afholde en konkurrence, hvor landskabsarkitekter og forskellige spændende samarbejdspartnere fra hele landet inviteres til Fredericia for at give deres bud på, hvordan kvaliteten af fæstningsbyen kan styrkes.

De skal kigge på voldens fremtræden og fortælling og bearbejde ankomster til byen via Kongens Port, Danmarks Port, Prangervej og Holstensvej på et mere detaljeret niveau.

Fredericia Kommune og A. P. Møller Fonden samarbejder med rådgivningsfirmaet Arkitektkonkurrencerdk Aps, der tidligere har stået bag konkurrencen om restaurering og udstillingsbygning på Nyborg Slot, Vadehavscentrets besøgscenter samt den internationale konkurrence om et besøgscenter i Ilulissat i Grønland.

Vinderen af konkurrencen forventes udpeget i foråret 2017.

De fem teams til Fredericia
Holdene, som er inviteret til konkurrencen, er:

Totalrådgiver: Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue ApS
Underrådgivere:Niras A/S, Norrøn ApS

Totalrådgiver: Erik Brandt Dam Arkitekter ApS
Underrådgivere: Professor Martin Zerlang, EDD Arkitekter
Charlotte Skibsted Landskabsarkitekter
Cornelius + Vöge ApS, MOE Rådgivende ingeniører A/S

Totalrådgiver: Henning Larsen Architects
Underrådgivere: Kongshaug & Søn, EKJ Rådgivende Ingeniører A/S
2+1 Idebureau v

Totalrådgiver: Schønherr A/S
Underrådgivere: Mogens A. Morgen, professor, arkitekt
Via Trafik Rådgivning A/S
Konsulent: Cubo Arkitekter A/S

Totalrådgiver: Spektrum Arkitekter ApS
Underrådgivere: Box 25 Arkitekter
Konsulenter: Katinka Hauxner, strategisk byudvikling
Tine Vognsen, grafiker, Bjørn Westerbeek Dahl, historiker,
Erik Housted, historiker, Chris Johnstone, landskabsarkitekt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.36